Videoklip

Se alle

Turnpike Trio spiller gode fortolkninger af klassikere på Stenbohus til Tulipanfesten.

Byfest | Fest | Forlystelser | Koncerter | Musik
17/05/2012

Af Bo Maimburg

Rock om natten og irsk om dagen

Stenbohus har masser af god rockmusik om natten, mens de om dagen inviterer til irsk folkemusik i et telt i porten

TULIPANFEST - Tulipanfesten er absolut årets højdepunkt på Stenbohus. Musikværtshuset plejer at have travlt fra morgen til aften, og ikke mindst i nattetimerne, hvor de har allieret sig med gode rocknavne.

 - Den store nyhed i år er, at vi sætter et telt op i porten, hvor vi selvfølgelig vil skabe en god stemning. Vi kalder tiltaget den irske sprække, og her vil temaet naturligvis være irsk musik. Det er den irske sanger og entertainer Holly, der giver den gas i gården, siger Niels Toft fra Stenbohus.

 - Hvis man kan lide Rockabilly og Blues med højt tempo vil man få en stor oplevelse torsdag aften, hvor tyske Chief Rockhead indtager scenen på Stenbohus.

 - Turnpike trio er kendt for flotte fortolkninger af Michael Jackson, One Two, Danser med Drenge, Lady Gaga, Sanne Salomonsen, James Blunt og meget andet. De spiller sprudlende, livligt og lækkert og altsammen med højt humør. De spiller her fredag, og vi har store forventninger til det.

 - Vi har også været heldige at få Shotgun Revolution til at gæste vores musikværtshus lørdag nat. Det er et anmelderrost band, som ellers kun spiller de store steder.

Et ekstra plus

 - Det bedste ved Tulipanfesten er alle de glædelige gensyn med gamle ripensere. Samtidig er det imponerende, at man kan samle så mennesker og altid undgå problemer, siger Niels. 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside