Videoklip

Se alle

Ribe Rockkor markerede deres 25 års jubilæum med at indspille en CD. Og den kan nu købes til Ribe By Night, hvor koret kan opleves live. Foto: Steffen Graumann

Forlystelser | Koncerter | Kultur | Musik | Navne
29/05/2012

Af

Rockkor fejrer jubilæum med CD

Ribe Rockkor har mere end et kvart århundrede på bagen. Det markerer de med CD-udgivelse og koncert til Ribe By Night

BY NIGHT - De kender efterhånden hinanden lige så godt som et gammelt ægtepar. For stifterne og lederne af Ribe Rockkor, Poul Kristensen og Bo Maimburg, kan i år se tilbage på 27 år med koret.

 De kan opleves på fredag til Ribe By Night på J. Lauritzens Plads klokken 20.30. I juni 2010 kunne koret fejre sølvbryllup, og i den anledning sender de nu en CD optaget under jubilæumskoncerten med medvirken af nye og gamle medlemmer på gaden. En forsinket sølvbryllupsgave til det musikglade publikum om man så må sige.

 Ribe Rockkor All-Stars leverer på CD’en »Live & Magic« deres egne udgaver af kendte klassikere såsom »We are the World«, »Det er ikke det du si’r« og »Let me entertain you«.

 – Man kan godt sige, at musikken på CD’en repræsenterer hele korets levetid, smiler Poul Kristensen.

Matcher de unge

 Ribe Rockkor blev skabt for 27 år siden af frivillige kræfter og på opfordring af unge, som bare ville synge rockmusik.
I dag består Ribe Rockkor af kor og band og tæller samlet tyve medlemmer.

 Poul Kristensen står i spidsen for koret og Bo Maimburg for bandet. Og så er de begge enige om at inddrage de unge mest muligt.

 – Når vi starter en ny sæson op, vælger vi en sang. Resten får de unge lov til at bestemme. Det minder meget om måden at skabe musik på, forklarer Bo Maimburg.

 – Vi vil gerne matche de unge og det, som de vil have. Derfor har vi også numre af Adele og Maroon 5 på repertoiret. Processen er den samme, som når man laver musik. Vi skal hjælpe de unge med at lave deres egen musik, tilføjer han.

 Gennem tiderne har koret da også fostret adskillige musikalske talenter. Som for eksempel Adam Melbye, Thomas Rytter og CD-aktuelle Penny Police alias Marie Fjeldsted.

 Og ingen af stifterne går med aktuelle planer om stoppe arbejdet med musik og unge. Kun hvis den ene stopper, er det slut med Ribe Rockkor.

 – Vi bliver ved, så længe, at vi synes, at det er sjovt, siger Bo Maimburg.

 – Men det er et fælles projekt. Det er ikke noget, som vi kan lave med andre, er han og Poul Kristensen enige om.
Fakta
Ribe Rockkor hører under Esbjerg Kulturskole. Her kan du læse mere om dem, ligesom du også kan møde dem på Facebook.
JubilæumsCD’en »Live & Magic« med Ribe Rockkor All-Stars kan købes til Ribe By Night og ved henvendelse til koret.


Kommentarer
• Tilbage til avisens forside