Old Boys landsholdet gæster Rødding i anledning af 100 års jubilæet. Om det lige er dem på billedet der kommer, vides ikke med sikkerhed, men der kommer mange kendte.

Jubilæum | Vejen
11/06/2012

Af Sven Ravn

100 år med fodbold

Rødding Idrætsforenings 100 års jubilæum bliver en fest for hele byen.

Udvalget der igennem de sidste 6 måneder har arbejdet med tilrettelæggelse af jubilæumsarrangementer under RIF er nu ved at være færdig med planlægningen.
Jubilæumsbogen er klar til salget fra sidst i juni måned. Der kommer nærmere information om, hvor den kan købes, når den er færdig trykt.

Receptionen i anledning af 100 års jubilæum er fastlagt til lørdag den 1. september. Aften før denne dag, afvikles kampen mellem Old-Boys landsholdet og det gamle RIF hold fra Jyllandsserien med træner Jens Black som coach. Han har indkaldt spillerne til for-træning den 12. august. Så kampen tages meget seriøs, men heller ingen tvivl om, at de skal være ”på dupperne” mod de gamle – men geniale spillere fra Landsholdet.

Da håndboldafdelingen for 2 år siden kom ind under RIF, har man været i gang med at arrangere en kamp som skal afvikles torsdag den 30. august i Rødding Centret. Det bliver to ligahold, men endelig aftale er endnu ikke på plads.

Herefter følge stævne for ungdom lørdag den 8 september formiddag og om eftermiddagen har tidligere RIF spillere mulighed for at stille hold til 5 mands stævne.
Om aftenen er der jubilæumsfest på Hotel Rødding. Hèr er der tilmeldt over 200 indtil videre. Tilmelding kan ske til www.Roedding-IF.dk



Kommentarer
• Tilbage til avisens forside