Her ses de glade sundhedsplejersker i forbindelse med overrækkelsen af checken ved borgmester Egon Fræhr.

Besparelser | Vejen
16/05/2012

Af Sven Ravn

Effektiviseringspris

Sundhedsplejen i Vejen Kommune får effektiviseringspris

Byrådet har uddelt en effektiviseringspris som led i kommunens fokus på effektive løsninger.
Prisen gik til Sundhedsplejen. Med prisen følger 15.000 kr. til personaleaktiviteter og en statuette.
Vejen Kommunes effektiviseringspris vil blive uddelt årligt til et eller flere effektiviseringsprojekter eller tiltag, som vurderes at være medvirkende til at sikre en fortsat god borgerservice inden for rammerne af den stramme kommunale økonomi.
I feltet af nominerede, som direktionen anbefalede Byrådet prisen til, var: Madservice Vejen, Børnehaven Billingland, Intern service for anvendelse af systemet OFIR og sundhedsplejen som altså fik prisen.
Sundhedsplejen i Vejen Kommune hører til i Sundhedscenteret i Brørup og beskæftiger sig med to hovedområder: småbørnssundhedspleje og skolesundhedspleje.
Sundhedsplejersken besøger alle nye forældre og deres børn, gravide med særlige behov og undersøger skolebørn via sundhedssamtaler, samt underviser i sundhedsemner.

Kommentarer
• Tilbage til avisens forside