Rødding Pigekor er en af de medvirkende kor.

Koncerter | Vejen
10/04/2012

Af Sven Ravn

Fælleskoncert i Jels

Kom og hør 70 korsangere til fælleskoncert i Jels kirke, onsdag den 18. april.

Det er Rødding Kirkes Pigekor under ledelse af Ruth Bach Svendsen, Jels Voksne
Kirkekor under ledelse af
Margit Hagelsø og Skodborg/
Skrave Kirkekor under ledelse af Ida Fyhn Dahl der afholder fælles koncert, hvor de både synger hver for sig, men også har fællesnumre og fællessang med publikum.
Det bliver en koncert med et blandet repertoire af nye og gamle sange og salmer. Korsang er en dejlig beskæftigelse, der giver livsglæde, fællesskab og mange gode oplevelser og korene glæder sig til at synge sammen. Der er gratis entre. Alle er velkommen!

Kommentarer
• Tilbage til avisens forside