Anker Ravn Knudsen opfordrede de fremmødte til eftertænksomhed og åbenhed mod verden.

Fest | Vejen
25/06/2012

Af Sven Ravn

Fejring af lyset

I hele avisens dækningsområde var Sankt Hans bålene tændt.

I Rødding var borgerne traditionen tro samlet ved Enghytten.
FDF spejderne havde endnu engang sammen med de øvrige foreninger i Rødding skabt rammerne for en hyggelig aften.
Båltalen blev holdt af Anker Ravn Knudsen formand for
Forum Rødding.
Temaet i hans tale var fejringen af lyset, både i nordisk mytologi og i kristendommen.
Relationen mellem mytologi og kristendom er åbenlys.
I vikingetiden havde man en solfest d. 21. december (vintersolhverv), hvor man fejrede at det går mod lysere dage.
Midvinterfesten blev, af de kristne, gjort til fødselsdag for Jesus og midsommerfesten til fødselsdag for Johannes Døberen.
Sankt Hans aften har altid været en fejring af solen, ilden og vandet, altså naturens kræfter!

- Når vi tænder bålet og synger midsommersangen holder vi de onde tanker væk og ser lyset komme, både i naturen og i os selv, sagde Anker Ravn Knudsen.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside