Flot turismepris til Hotel Røddings ejere Lise og Jan Thygesen for en flot restaurering.

Turisme | Vejen
09/06/2012

Af Sven Ravn

Flot pris til hotellet

Hotel Rødding modtog i sidste uge årets turismepris.

Onsdag den 6. juni uddelte UdviklingVejens Turismeudvalg den årlige Turismepris, der i år går til Hotel Rødding.
Prisen gives hvert år til en turistaktør, som påskønnes for at have tiltrukket turister til Vejen Kommune gennem en ekstraordinær og nyskabende indsats.
Hotellet ejes som bekendt i dag af Lise og Jan Tygesen, der overtog hotellet 1. november 2011.
Lise og Jan har formået at renovere og udbygge det nedslidte hotel, hvilket nu belønnes af Turismeudvalget.
I forbindelse med prisoverrækkelsen er der tale fra bestyrelsesformand for UdviklingVejen, Verner Holm, og prisen blev overrakt af direktør for UdviklingVejen Carina Christensen.
Hotel Rødding fremhæves blandt andet for gennem etableringen af "De 3 Scener" at være det nye kulturelle samlingssted i Rødding, samt som et flot eksempel på optimal udnyttelse af LAG-midler. Til ansøgningen om LAG-midler fik Hotel Rødding hjælp og sparring fra UdviklingVejen, som glæder sig over at se, at der nu igen er kommet liv i den gamle teatersal.



Kommentarer
• Tilbage til avisens forside