Poul Rahbek Wind er gift med Lone og sammen har de 2 døtre. Familien er bosiddende i Kolding. Poul Rahbek Wind bruger fritiden på idræt og oplevelser med familien.

banker | Vejen
08/07/2012

Af Sven Ravn

Ny personale- og udviklingschef

Frøs Herreds Sparekasse har udnævnt Poul Rahbek Wind til ny personale- og udviklingschef.

Han efterfølger Bente Graae, der efter 13 år i jobbet har søgt nye udfordringer.
Poul Rahbek Wind er pr. 1. juni tiltrådt jobbet, som ny personale- og udviklingschef i Frøs Herreds Sparekasse. Han kommer fra en stilling som folkeskolelærer på Østerbyskolen i Vejen, men han er bestemt ikke et ukendt ansigt i Frøs.
Poul Rahbek Wind har været souschef i 5 år for Frøs afdelingen i Kolding, hvor han også var med i forbindelse med opstarten.
Høje faglige kompetencer og rolig fremtræden er kendetegnende for Poul Rahbek Winds arbejde. Han er meget faglig stærk og jordnær. Derfor er han også den rette mand i jobbet som personale- og udviklingschef.

- Vi havde brug for en person til jobbet, som både kan være med til at sikre den fremtidige udvikling for Frøs, men i høj grad også for vores dygtige medarbejdere. Vi er overbeviste om, at Poul kan være med til at sikre at Frøs også i fremtiden er et moderne pengeinstitut til gavn for kunder og medarbejdere, udtaler adm. direktør Kurt Jensen.
Uddannelsesmæssigt har Poul Rahbek Wind gennemført lederuddannelse og bestået HD i finansiering samt en uddannelse til folkeskolelærer på international linje. Desuden har han løbende vedligeholdt sin viden via diverse intern og ekstern uddannelse.

- Jeg er meget glad for at få udfordringen som personale- og udviklingschef i Frøs Herreds Sparekasse. Det er en udfordring jeg ser meget frem til og glæder mig til at løfte opgaven i fællesskab med hele Frøs teamet, udtaler personale- og udviklingschef Poul Rahbek Wind.



Kommentarer
• Tilbage til avisens forside