Skt. Hans er en tradition

Vi bringer her et uddrag af talen.
Solen står på dette tidspunkt nordligst på himlen, og særligt på de nordlige breddegrader får det en særlig magisk betydning bl.a. under betegnelsen ”De lange lyse nætter”.
Dette tidspunkt på året har naturligvis haft en særlig betydning for velsagtens de fleste samfund- og jo nærmere samfundet har været forbundet med naturen- jo større betydning.
Gallerne hyldede Epona - gudinden for frugtbarhed, suverænitet og landbrug.
Kineserne holdt fest for lysets gudinde - Li.
Kelterne tændte bål for at hylde solens energi og kraft.
Under betegnelsen Alban Heruin eller Litha fejredes at alt nu var grønt og frodigt.
Vikingerne anså ligeledes dagen mellem årets korteste nætter for særligt hellig. De fejlrede sommer-solhverv eller solhvarf (oldnordisk) der betyder solvending. Nu stod solen højest stille på himlen og begyndte derefter at gå baglæns indtil vintersolhverv.
Når man skulle indsamle urter i middelalderen var dette tidspunkt på året det bedste- dette kan bl.a. spores i navnet sankthansurt.
Vandet var også særlig godt på dette tidspunkt- dug var helbredende ligesom de mange hellige kilder blev flittigt besøgt.
Ligesom fuldmånen blev tillagt forstærkende indflydelse på naturen (eller vores oplevelse af naturen) var solhverv et meget velegnet tidspunkt at samle helbredende urter.
Man kan vel sige at lyset og kraften hører sammen og virker forstærkende på gode såvel som onde kræfter.
Ved kristendommens møde med de traditionelle solhvervsfester blev Jesu fødsel koblet til d. 24. dec. altså vintersolhverv og Johannes Døberens fødsel til dagen efter sommersolhverv d. 23. juni Skt. Hans er altså den danske betegnelse for Johannes Døberen der var samtidig med Jesus. Han levede i ørkenen og døbte mange- også Jesus, eller som man også kan udtrykke det- indviede ham til lyset.
Sammenhængen mellem menneskers liv og bål er meget lang. Ilden har både været et hjælpemiddel og følgesvend, men også til tider en fjende. Bålet eller køkkenilden har for de fleste gennem tiderne været centrum for en god del af dagen, og ikke mindst det sted hvor roen efter dagens dont falder over en. Eftertænksomhed i ildens skær er noget de fleste har et forhold til. Nu er ildens skær de fleste aftener udskiftet med fjernsynets skær, som en slags moderne samlingssted. Jeg er desværre ikke overbevist om at en fladskærm maner til samme eftertænksomhed.
I løbet af 1800 tallet opstod en tradition fra Tyskland med at brænde en heks af på Skt.
Dette skal ikke forstås som en direkte hentydning til tidligere tiders hekseafbrændinger, men nærmere den symbolske betydning at holde det onde på afstand.
Man sagde at heksene på midsommeraften var på vej til forsamling i Bloksbjerg i det sydlige Tyskland og med bålet forhindrede man at de landede her undervejs.
Skæret fra bålet i den lyse skandinaviske sommernat maner os til eftertænksomhed. Naturen er på sit højeste med hensyn til frugtbarhed, potentiale og kraft. Når vi samles omkring bålet til skt. Hans er det for et fejre lyset- både naturens lys på den længste aften, og bålets lys der giver næring til både livlighed og eftertænksomhed.
Godt forankret i en gammel tradition kan vi her i aften stå og ønske os fred i sindet og lade lyset slippe ind.