Her se de glade krolf vindere foran klubhuset ved det gamle rådhus.

Øvrig sport | Vejen
12/06/2012

Af Sven Ravn

Vera blev mester

Fredag d. 25. maj 2012 afholdt Rødding GF Krolf sit årlige mesterskabsstævne.

På banen ved Røddings tidligere rådhus var 46 spillere var mødt op og alle bidrog med godt humør og spillelyst til en herlig eftermiddag.
Finalen blev vundet af Vera Mortensen, som nu i det næste års tid kan smykke sig med titlen ”Klubmester 2012”. På de næste pladser fulgte Ruth Enemark, Iris Conradsen, Andreas Christensen, Anton Larsen og Egon Enemark.
- Klubben har i denne sæson 70 medlemmer, men der er plads til mange flere, oplyser formanden, Preben W. Jepsen.

Der trænes tirsdage, kl. 9.30 og onsdage, kl. 18.00.
Sæsonen varer fra starten af april til slutningen af september og man er velkommen til at møde op og prøve at spille et par gange for at se, om det er noget for en.
Klubben stiller køller og kugler til rådighed. Nærmere oplysninger hos formanden på tlf. 2546 4450. Rødding GF Krolf deltager med 6 hold i Dansk Krolfunions turneringer og har vundet flere danmarksmesterskaber.




Kommentarer
• Tilbage til avisens forside