Videoklip

Se alle

Orla Findahl byder velkommen til borgermøde i Skærbæk Foto: Lars Detlef

Forrige
Næste

butikker | Politik | shopping | Virksomheder | Tønder
02/03/2012

Af Susanne Vinther Olesen

Skærbæk er en rigtig handelsby

Der kom mange positive ting frem om Skærbæk, ved borgermødet i onsdag aften.

Skærbæk Håndværker- og Handelsstandsforening og Skærbæk Erhvervsråd inviterede onsdag aften til borgermøde, hvor der skulle oprettes et borger/lokalråd.

Orla Findahl, formand for erhvervsrådet, fortalte lidt om, at mødet nok var lidt for tidligt arrangeret, i forhold til oprettelse af borgerrådet, som man ikke endnu var helt klar til at præsentere. Men borgerrådet skal fungere som en paraplyorganisation for foreninger i Skærbæk. Og her tænkes på Skærbæk som det var før den første kommunalsammenlægning i 70’erne, hvis man kan huske det - næsten det samme som Skærbæk Sogn.

Herefter fik Rune Stig Mortensen fra Region Syddanmark ordet og han fortalte om den meget omtalte rapport, hvor Skærbæk, iflg. TV-Syd, er en døende by. Det mente Rune nu ikke den er. Skærbæk er en handelsby og udfordringerne fremover vil være at få byen til også at blive en bosætningsby. Så vi kan få flere med højere indkomster til at bosætte sig her og holde gang i detailhandlen. Udfordringerne skulle ifølge regionen være at holde Skærbæk som centerby, når man ikke længere havde et rådhus i byen og i stedet har fået status som mellemby.

Men som Rune afsluttede sit foredrag så er statistik jo et harespor. Man har aftrykket, men hvor løb haren hen? Vi vælger jo selv, hvilken retning, vi vil have byen til at udvikle sig i, men det er op til os selv, om det skal blive positiv udvikling. Rune tilføjede inden han afsluttede sit foredrag at skulle han som borger vælge mellem at bosætte sig i Skærbæk ved Fredericia og vores Skær­bæk, så ville han vælge at bosætte sig her »Fordi det er en rigtig by og ikke en villaby helt uden handelsliv og aktiviteter«.

Man sad lidt som borger og tænkte, hvorfor mon Regionen har udarbejdet denne rapport, hvem skal have gavn af den? - og hvad bliver der gjort for at hjælpe de steder, hvor man forventer der kan komme problemer?

Det mest positive i løbet af aftenen var nok at konstatere at i løbet af de sidste ca. 5 år er Skærbæk den eneste by i Tønder Kommune, der har haft fremgang i bosætning. Godt nok kun på et par procent, men i forhold til, hvad andre byer i kommunen har mistet, så skal man være glad for det.

Herefter troede en del af de fremmødte, at der skulle snakkes om og debatteres, hvad vi kan gøre for at Skærbæk bliver en endnu bedre by at bo i og tiltrække flere nye indbyggere.

Men der blev sagt tak for i aften og så sivede folk lige så stille hjem igen.
 
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside