PR-foto. Denne hollandske mand efterlyses

Politi | Tønder
17/07/2012

Af Erik Petersen

Alarm 112: Hollandsk familiefar blev sur på resten af familien og er nu forsvundet

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser savnet hollandsk turist.

Syd- og Sønderjyllands Politi beder om hjælp til at finde en savnet hollandsk mand, der var turist i Danmark.
Manden er den 54-årige Petrus van Gils. Han holdt sammen med sin familie rast ved OK-tanken på Lejervejen i Padborg torsdag den 12. juli. Klokken cirka 17 forlod Petrus van Gils stedet uden at tage hverken penge, papirer eller mobiltelefon med sig, og hans familie har ikke hørt fra ham siden.
Politiet beder derfor om, at alle, der mener at have set Petrus van Gils i torsdags eller senere, henvender sig til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Signalement:
·         Hollandsk mand
·         54 år
·         Almindelig af bygning og ca. 185 cm høj
·         Gråt hår som er tyndt på toppen af issen
·         Buskede øjenbryn
·         Bærer briller
·         Iført en sort fleece trøje og sorte bukser med lår-lommer
























Kommentarer
• Tilbage til avisens forside