Videoklip

Se alle

PR-foto: Sommerfest i Kindergarten og Club Tondern - med solskinsvejr vel at mærke

Børnehave | Tønder
16/07/2012

Af Erik Petersen

Det Tyske Mindretal i Tønder: Sommerfest i Kindergarten og Club Tondern

Sommerfest i Tønder: Omkring 100 børn, voksne, bedsteforældre og venner var samlet på udendørsområdet ved Kindergarten og Club Tondern

Kindergarten og Club Tondern har afholdt deres traditionelle sommerfest – og det endda i solskin og kun med få regndråber. Det var en hyggelig eftermiddag, hvor omkring 100 børn, voksne, bedsteforældre og venner var samlet på udendørsområdet ved Kindergarten og Club. Sanserne blev udfordret – både i ”spøgelseshuset”, gennem smagsprøver og et øre-memory, hvor de rigtige lyde skulle sættes sammen. Til stor fornøjelse for både store og små. Med fælles hjælp blev der fremstillet et flot maleri der efterfølgende blev solgt på auktion.  Der var tid til hygge og snak, ikke mindst under det store fælles grillbuffet.
Afslutningsvis blev de kommende skolebørn traditionen tro i bogstaveligste forstand smidt ud af vinduet af børnehavepædagogerne og grebet og taget imod af forældre og børnehaveklasselæren. Dette som symbol på, at deres tid i børnehaven er slut og de startet et nyt kapitel som skolebørn. En tradition de kommende skolebørn og deres forældre havde set frem til med stor forventning.





Kommentarer
• Tilbage til avisens forside