Videoklip

Se alle

Foto: mitropa.dk - Bygningen her ved Østerende i Højer er fjernet fra jordens overflade - men nu kan de søge om midler til mere friluftsliv i Højer

Fritid | Tønder
20/06/2012

Af Erik Petersen

Nu kan man søge penge til natur og friluftsliv i Højer

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet deler hvert år penge ud til initiativer og projekter, der opmuntrer til friluftsliv og naturforståelse.

Natur er grønne åndehuller i byerne og lige nu kan byboere søge tilskud til at skabe natur i byerne og forbedre mulighederne for udeliv med spændende friluftsfaciliteter. Tips- og Lottomidler til Friluftslivet deler hvert år penge ud til initiativer og projekter, der opmuntrer til friluftsliv og naturforståelse. Lige nu er der fokus på at skabe bynær natur og nye friluftsmuligheder i byerne med en ny tilskudsmulighed. Over 87 % af befolkningen bor i byerne og Friluftsrådet, der administrerer Tips- og Lottomidler til Friluftslivet mener, at byer skal kunne rumme hverdagens friluftsliv. ”Vi støtter bynær natur fordi vi mener, at alle mennesker skal have adgang til natur og grønne områder, uanset hvor i landet de bor. Undersøgelser viser, at grønne områder i byer øger folkesundheden, og derfor synes vi, det er vigtigt at skabe gode rammer for friluftsliv og naturoplevelser i byerne" siger Thomas Larsen-Schmidt, der er tipskonsulent i Friluftsrådet. Friluftsliv i byerne kan være storbyhaver i alle afskygninger, grønne områder og stier eller faciliteter i byernes ”blå” områder. Et konkret eksempel på friluftsliv i byen er fra Århus, hvor foreningen Himmelhaven har fået 100.000 kroner i tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet til workshops om byens grønne lunger og til Danmarks første lodrette udendørs plantevæg, der kan forsyne byboerne med friske krydderurter. Søg inden 1. juli Alle kan søge Tips- og Lottomidler til Friluftslivet, men projekter der kommer mange mennesker til gode og inddrager frivillig arbejdskraft prioriteres. Næste ansøgningsfrist er 1. juli 2012. Man kan se mere på www.friluftsraadet.dk/tilskud eller få hjælp og rådgivning på tlf. 33 79 00 79.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside