PR-foto - Peter Beiter Andersen er juli måneds udstiller i Lægehuset

Kunst | Tønder
01/07/2012

Af Erik Petersen

Ny maleriudstilling i Lægehuset i Tønder

Abstrakte bymiljøer udstilles

Peter Beiter Andresen, der er juli måneds udstiller i Lægehuset Nord i Tønder, viser mennesker i abstrakte bymiljøer: - Siden 1996 har jeg i mine malerier beskæftiget mig med mennesker i forskellige omgivelser og situationer, fortæller Peter. De sidste 2 år har jeg formmæssigt især fokuseret på kontrasten mellem det organiske i ansigtet overfor de stringente i bylandskaber. Indholdsmæssigt er jeg stadig ude efter at undersøge menneskets ensomhed og fremmedgjorthed. Men også den styrke og dynamik, der findes i feltet mellem ro og rastløshed, mellem mental balance og frustration, mellem kærlighed og had.

Se mere på www.nabelschnur.dk 




Kommentarer
• Tilbage til avisens forside