Parret Anne-Mette Holm og Søren Uhre Pedersen, Varde, udnytter det originale i stedet for at renovere og skaber på den måde et moderne hjem med sjæl.
Copy link address
Josefine Kjærulff Jensen, red.varde@ugeavisen.dk
Annonce
Del med andre:
Copy link address
-
Alle billederne i parrets entre har stor betydning for Anne-Mette og Søren, for billederne giver tilsammen et portræt af deres liv sammen. Billedet øverst til venstre forestiller en pige og en dreng, hvor pigen er lidt ældre. Det gav Søren til Anne-Mette som et symbol på deres forhold. Nedenunder hænger et maleri af en mand, der skriger, og det symboliserer den svære periode, hvor parret fandt sammen, og hvordan andre reagerede på aldersforskellen i deres forhold. Nederst til højre hænger Darth Vader, fordi Anne-Mette og hendes børn er store fans af Star Wars. Foto: Joan Anette Karlsen -
Anne-Mette og Søren er faktisk ikke de store havemennesker, men alligevel har de formået at skabe nogle små miljøer i haven, som de kan bruge. På terrassen har de lavet en lille strand med et bålsted. Idéen fik Anne-Mette fra et boligmagasin, og pludselig blev Søren og hendes ene søn sat i gang med at fjerne sten fra terrassen. De hentede sand fra det nærmeste byggemarked, og træstubbene fik Anne-Mette af en bekendt. De blev sat til tørre og derefter banket og bejdset. Foto: Joan Anette Karlsen -
Da parret købte huset, var der linoleum og tæpper på gulvene i kælderen, men det rykkede parret af, så de stod tilbage med betongulvet, som derefter fik en primer og blev malet hvidt. Det giver lys til kælderen og gør den mere lækker og hyggelig, fortæller Anne-Mette. Sengen er en billig en af slagsen, da fandt nogle gamle paller, som de sat på hjul og lagde madrasser ovenpå. Værelset er blevet brugt af Anne-Mettes søn, når han var på besøg fra Aarhus. Foto: Joan Anette Karlsen -
Det har været vigtigt for parret at bevare den hyggelige stemning i huset fra 1954, og derfor ville de ikke overrenovere huset, fortæller Anne-Mette. De har blandt andet beholdt de originale gulve, radiatorer og vinduer, for man kommer langt med maling og knofedt. Deres møbler er en blanding mellem gamle og nye. For eksempel fandt Anne-Mette bænken til venstre, da hun var ude at gå en tur i en skov. Foto: Joan Anette Karlsen -
Det eneste traditionelle garderobeskab, parret har i huset, er de indbyggede i soveværelset. I deres påklædningsværelse lavede de en tøjstang ud af et vaskestativ og opbevarer alt fra sko til undertøj til hårprodukter i denne gamle rejsegarderobe. Foto: Joan Anette Karlsen -
Det handler om at skabe små miljøer i de store rum. I stedet for at have alle køkkenmaskiner som for eksempel kaffemaskinen stående på køkkenbordet, har parret skabt et lille kaffemiljø ved siden af køkkenet. Det giver både mere plads i køkkenet og liv i resten af rummet, fortæller Søren Uhre Pedersen. Foto: Joan Anette Karlsen -
I soveværelset har parret fået den hyggelige stemning ind ved hjælp af tapet, der både føles som træ og ligner det. Det er supernemt at arbejde med, forsikrer Anne-Mette, for der skal blot lim på væggen, og så kan pladerne sættes op. Foto: Joan Anette Karlsen -
Den lille træstub forrest i billedet fik Søren lov til at bære hjem fra en af parrets første dates. De gik tur ved Karlsgårde Sø ved Sig, da Anne-Mette fandt træstubben, som hun bare skulle have med hjem. Allerede der blev Søren sat til at gøre det hårde arbejde, men så vidste han da, hvad der ventede, fortæller Anne-Mette. Bænken her på terrassen er bygget af traller, der er lagt op på mursten, mens den store træstub er malet med en rest maling og bejdset. Foto: Joan Anette Karlsen -
Da Søren malede gulvet i et værelse i kælderen, fik han påbegyndt et større arbejde, end det lige var meningen. Han begyndte nemlig at fjerne den hvide maling fra væggen, og det tog fire dage. Men nu er parret tilfredse med resultatet. Foto: Joan Anette Karlsen