Der er mange dygtige badmintonbørn i Varde, derfor håber klubformanen, at deres skoler deltager i DM i Skolebadminton. (Foto: Varde Badminton Klub)

Børn | Fritid | Motion | Skole | Øvrig sport
08/06/2012

Af Karina Øhlenschlæger

DM i skolebadminton i Lerpøthallen

Varde Badminton Klub står for at arrangere en af de indledende runder til DM i skolebadminton. Klubben håber, at mange lokale skoler vil være med.

Varde Badminton Klub har sagt ja til at stå for en af de indledende runder i DM i Skolebadminton 2013. Det er et stort arrangement som Badminton Danmark afholder for tredje gang. I år er det for børn i 4-6 klasse.

Arrangementet holdes i Lerpøthallen, og skolerne i Nordenskov, Næsbjerg og Tistrup er allerede meldt til. I Varde Badminton Klub håber man på, at endnu flere lokale skoler, vil være med.

- Vi har gode spiller i alle årgange, og de er spredt på de tre skoler i Varde by. Det ville være synd for dem, hvis deres badmintonvenner kom med, og de ikke selv kan, siger Henrik Lykke, der er formand i Varde Badminton Klub.

Han har talt med flere af skolerne, og nogle overvejer at melde sig til, når de ved hvilken lærer, der skal stå for idræt i 4-6 klasse.
- Jeg håber, at de vil takke ja, når de ved, hvem der skal have opgaven næste år, siger Henrik Lykke.

Alle skolerne er blevet inviteret direkte fra Badminton Danmark, og arrangementet afholdes den 29. januar 2013. Vinderholdene får efterfølgende mulighed for at gå videre til finalerunden i uge seks. Badminton Danmark giver et transporttilskud til de klasser, der deltager i finalen.

Fakta

Skolerne kan fortsat nå at tilmelde sig ved at kontakte Badminton Danmark på telefon 43 26 21 44 eller ved at sende en mail til nikn@badminton.dk.
Kommentarer
Andre nyheder i samme kategorier
• Tilbage til avisens forside