Is Cafe’en ligger under Egebladets lokaler i Torvegade i Varde. Her ses ejer Susanne Fink Grinderslev, gemalen René Fink Grinderslev og medarbejder Sakida Krunisic.

Forrige
Næste

butikker | Mad | Virksomheder | Varde
06/06/2012

Af Nina Wolff

Egebladet fejrer ny iscafé i Varde med gratis is

Susanne Fink Grinderslev, indehaver af butikken Egebladet, åbner en iscafé under Egebladet i Torvegade i Varde.

Lækkersultne vardensere og turister har, siden Isvaflen lukkede i Vestergade, måtte kigge langt efter en isbutik i midtbyen. Det hul fylder Susanne Fink Grinderslev fra Egebladet i Torvegade nu ud. Hun har overtaget lokalerne under Egebladet:
 
- Is Cafe’en åbner fredag den 8. juni klokken 13. Der vil være gratis is til alle besøgende, og der er is indtil, der ikke er mere, siger Susanne Fink Grinderslev.
 
Fire års fødselsdag
Åbningen af Is Cafe’en er samtidigt også en fejring af Egebladets fire års fødselsdag.
I caféen kommer der både siddepladser indenfor og udenfor i Torvegade.
 
- Vi sælger også kaffe, øl, vin, sodavand og Summerbird chokolade. På sigt vil vi også have smoothies, milkshakes og chai latte, siger butiksindehaveren.
 
Isen er fra mærket »Drømmeis«, og man vil også kunne købe is med hjem i termobokse.

Fakta
Åbning af Is Cafe’en og reception i anledning af Egebladets fire års fødselsdag fredag den 8. juni klokken 13.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside