Når det nye stemmeværk bliver lavet, kan snæblen gyde opstrøms igen. (Pressefoto)

Forrige
Næste

Byggeri | Dyr | Natur | Naturbeskyttelse | Turisme | Udflugtsmål | Varde
10/07/2012

Af Karina Øhlenschlæger

Fredet fisk kan snart svømme ved Nørholm

Med et nyt stemmeværk kan snæblen og andre fisk snart frit svømme gennem møllekanalen ved Nørholm Gods.

Vandmøllen ved Nørholm Gods, der ligger ved Sig, får nu nyt stemmeværk da det viser sig, at stemmeværket fra renoveringen i 2009 ikke lever op til kravene for snæblens levevilkår. Det nye stemmeværk betyder blandt andet, at snæblen, der er en truet fisk, kan svømme gennem stemmeværket og fortsat gyde i møllekanalen.

Godkendelse
For at projektet kan realiseres, mangler den sidste økonomiske støtte samt tilladelse fra Varde Kommune.
- Vi mangler 800.000 kroner, og dem regner vi med at få fra naturstyrelsen som et led i naturgenopretningen, fortæller godsejer ved Nørholm Gods, Karl K. Nielsen.

Bevaringsværdigt
Det er ikke kun snæblen, der er årsag til det nye stemmeværk. Nørholm Vandmølle, der er opført i 1780, er en fredet bevaringsværdig bygning.
I 2009 fik møllen en gennemgribende istandsættelse, men det har siden vist sig, at stemmeværket fra dengang ikke lever op til de krav, der er for genoprettelse og bevaring af leve- og ynglevilkår for den fredede og udryddelsestruede fisk snæblen.

Derfor har Realdania nu givet støtte til etableringen af nyt stemmeværk med en nyopfunden og godkendt løsning på vandforløbet omkring stemmeværket, så det tager hensyn til snæbelen.

Turisme
Indtil nu har vandet løbet udenom Nørholm vandmølle. Derfor vil der blandet andet komme en regulering af møllekanalen samt etablering af nyt stemmeværk med opstemning af møllekanalen, som er godkendt til snæblens opstrøms vandring.
Omlægningen er en genoprettele af den oprindelige natur. Det nye stemmeværk giver mulighed for at møllen kan sættes i drift, hvilket man håber, kan medføre interesse fra turisterne.


Kommentarer
Andre nyheder i samme kategorier
• Tilbage til avisens forside