Hans Wutborg holder opsyn, mens Per Lauridsen tjekker målene, og Svend Aage Andersen river de nye bede.

Forrige
Næste

Haven | Mad | Natur | Spisested | Varde
25/05/2012

Af Nina Wolff

Frivillige gør Næsbjerghus grønnere

I Næsbjerg knokles der med at lave højbede og anlægge grønne område omkring det moderne forsamlingshus.

I sidste uge lagde frivillige fra Næsbjerg sidste hånd på det område med højbede, de har arbejdet på i løbet af foråret.
 
- Varde Haveforening fattede sidste år interesse for området herude. De tilbød at søge fonde for os til at udvikle haven omkring huset, og de fik 114.000 kroner til formålet, siger Hans Wutborg, som er med i gruppen af frivillige.
 
Pengene er gået til borde, bænke og træer ved husets legeplads og de nye højbede.
 
- Vi har også planer om at sætte espalier op til at kante området her, hvor der skal være frugttræer, fortæller Hans Wutborg, mens Svend Aage Andersen river, og Per Lauridsen tager de sidste mål.
 
Højbedene skal plantes til med krydderurter, grønsager, bærbuske og snitblomster, så udbyttet kan bruges i Næsbjerghus.

Kommentarer
• Tilbage til avisens forside