Erik Sørensen bliver leder af det nye SFO2 og SFO3 ved Sct. Jaocbi Skole.

Forrige
Næste

Børn | Fritid | Skole | Varde
24/06/2012

Af Nina Wolff

Hele Vardes fritids- og juniorklub åbner til august

Den 1. august rykker en ny fælles fritids- og juniorklub for de tre skoler i Varde by ind i ny renoverede lokaler bag Sct. Jacobi Skole.

Når man har fået fri fra skole, og mor og far ikke er kommet hjem fra arbejde endnu, er det rart med at trygt sted at tilbringe eftermiddagen. Varde Kommunes nye fritids- og juniorklub åbner den 1. august bag Sct. Jacobi Skole i Varde. Her er fritidsklubben (SFO2) et tilbud til børn fra 4. - 6. klasse efter skole, og juniorklubben (SFO3) er for børn fra 5. – 7. klasse om aftenen.
 
- Vi får plads i et ny renoveret hus ved siden af ungdomsklub, shelters, bålplads og fire tønder natur. Vi må også benytte skolens faciliteter udenfor og faglokalerne til for eksempel musik og maleri. Vi tilbyder også lektiehjælp, siger den kommende leder for klubben, Erik Sørensen.
 
Han har i forvejen mange års erfaring med klubarbejdet fra Skoleklubben Højgaard, og den nye klub opstår som et resultat af en fusion mellem Skoleklubben Højgård og Isbjergparkens Fritidsklub.

En sikker vej på cykel
Børnene fra Varde Nord og Syd skal altså fremover cykle lidt længere for at komme i klubben, men der er tænkt over tingene:
 
- De første tre uger afhenter vi de mindste klassetrin, som ikke er så trafikvante, og lærer dem ruten, som er planlagt så sikker som mulig. Kommunen arbejder også med at sikre ruten yderligere, siger han.
 
Erik Sørensen fremhæver de mange muligheder i området med multibaner, forskellige former for spil i huset og ture ud af huset med egen bus eller på cykel til for eksempel BMX- eller Gokartbanen.
Der er åbent for tilmelding til junior- og fritidsklubben.


Kommentarer
• Tilbage til avisens forside