Randzoner kan være dyr fornøjelse

En særdeles omstridt lov fra EU om udlægning af randzoner langs vandløb på markerne har i den grad ophidset landmænd og alle andre med tilknytning til landbruget i Danmark.

Men den egentlige grund til vrede og mange møder og læserbreve skyldes især den nidkære danske fortolkning af lovene.

Landbrugsorganisationer og konsulenter peger på fejl i oversættelsen af lovene og dermed mangelfuld og forkert viden hos fødevare- og landbrugsminister, Mette Gjerskov (A), der i sidste ende er ansvarlig for lovens tilblivelse.

Kan miste en million
På Skovlundgård I/S i Skovlund har ejeren, Jeroen Hagting, udsigt til at miste op til seks hektar landbrugsjord, der ser ud til at blive til randzoner.

Hvis han skal købe seks nye hektar for at bibeholde harmonien mellem sine dyr og dyrkningsarealer, vil det koste ham i nærheden af en million kroner. Det oplyser chefkonsulent for planteavl Bo Secher:
- Priserne per hektar landbrugsjord omkring Skovlundgård er på cirka 150.000 kroner, så Jeroen Hagting skal ud og låne en lille million kroner, hvis han skal købe det areal, han mister i forbindelse med randzoneloven.

Bo Secher fortæller, at organisationen Landbrug & Fødevarer på vegne af fire landmænd, blandt dem Jerome Hagting, har stævnet landbrugsministeriet ved landsretten.
En sag, der starter i efteråret, og som kommer til at danne præcedens for fortolkningen af randzoneloven.

Usynlig erstatning
Fødevareministeriet har lovet en kompensation for tabt randzoneareal, men den er kun på 2.100 kroner per hektar, og det er at holde landmændene for nar.

Det mener formanden for Fyns Familielandbrug, Ib Jensen, der opfordrer de danske politikere til at få embedsmændene til at se på lovene endnu en gang:
- Det er i orden at tage fejl og blive klogere, men nu skal vi have debatten tilbage på sporet, oplyser han og håber, at politikerne er så store, at de kan indse, at lovenes fortolkning er ud over enhver rimelighed.
Og bestemt kun til skade for landbruget som erhverv.