Børn | Fest | Vinter | Varde
20/02/2012

Af Nina Wolff

SE BILLEDERNE: Tønderne fik tæsk i Tinghøj

Der var blandt andet katte, superhelte og en ballonskipper, da over 120 børn og forældre fejrede fastelavn i Tinghøj søndag.

Fantasien var blevet brugt flittigt til at finde på børnenes udkædninger i Tinghøj i søndags, da Mejls-Orten-Tinghøj Borgerforening arrangerede fastelavn.
 
Børnene var inddelt i aldersgrupper, og forældrene havde to stemmer hver til at stemme på de bedste udklædninger, som blev afsløret til sidst.
Først blev katten slået af tønden flere gange, da børnene konkurrerede i aldersgrupperne om at få hul på tønderne og vinde den fine titel som kattedronning- eller konge.
 
Efter slikposerne i tønderne var fordelt, stod den på fastelavnsboller og annoncering af bedst udklædte.
 
Det blev en drage, en cowboy, et dinosaur-skelet og en ballonskipper, der løb af med priserne for børnenes vedkommende, og blandt de enkelte udklædte voksne, var det en faldskærmsudspringer, der kunne krone sig med titlen som bedst udklædte.
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside