Varde Fysioterapi og Træningscenter udvider med 600 kvadratmeter efter sommerferien. (Privatfoto)(Privatfoto)

Forrige
Næste

Behandling | Byggeri | Motion | Sundhed | Sygdom | Øvrig sport | Varde
19/07/2012

Af Karina Øhlenschlæger

Vokseværk hos Varde Fysioterapi

Større efterspørgsel fører til at Varde Fysioterapi og Træningscenter udvider klinikken

For fire år siden udvidede Varde Fysioterapi og Træningscenter til 2000 kvadratmeter, men nu har klinikken igen brug for at blive større. Dengang var fokus på at samle behandling og genoptræning med tilbud til raske mennesker, således at der er både genoptræning og træningsmuligheder, når man blev rask igen.

- I den tid var efterspørgslen efter at have de rette fagfolk samlet et sted til at guide og støtte sig, stærk stigende. Det gjaldt både her i området og i særdeleshed i hele landet. Det skabte et miljø for den rette behandling, samt den mest optimale træning under og efter en skadesperiode, siger Lars Nikolaisen, der er klinikejer og fysioterapeut.

Livskvalitet
De senere år har centret oplevet en stor stigning i efterspøgslen. Lars Nikolaisen peger på, at en medvirkende faktor er fokus på, at den enkelte får en hurtig og effektiv genoptræning, og at man forbliver sund, rask og aktiv.

- Der er langt større fokus på livskvaliteten for den enkelte, og derfor mærker vi tydeligt, at vores kunders forventninger og mål, både til dem selv og til det sundhedsmæssige samfund, er langt større. Der ligger et kæmpe potentiale i, at tilbyde folk endnu mere og endnu bedre genoptræning, og ikke mindst at de fortsat har alle muligheder for at træne, når de er raske. Samtidigt ligger det i god tråd med kommunens målsætning om at være den sundeste kommune, siger Lars Nikolaisen.
 
Træningssal
I denne omgang udvides der med 600 kvadratmeter, og entreprenørmaskinerne begynder på arbejdet efter sommerferien. En af de nye ting bliver en større træningssal, så flere kan være med på holdtræningen, som er efterspurgt. Desuden kommer der flere redskaber og mere plads til patienter og medlemmer. Også bike-holdet får mere plads med udvidelsen.

Tilbygningen forventes at stå færdig sidst på året. Byggeriet vil ikke komme til at påvirke den daglige træning og behandling, da der først laves hul til de eksisterende træningsfaciliteter, når bygningen står færdig.

Kommentarer
Andre nyheder i samme kategorier
• Tilbage til avisens forside