Voksne børn af alkoholikere finder styrke og sammenhold

Der er kaffe på termokanden, og der bliver hyggesnakket i Frivillighuset i Varde. Tina, Kuka og Paninnguaq er alle voksne børn af alkoholikere, og de har det sidste halve år mødtes hver tirsdag aften.
 
Nogle aftener bliver der måske kun talt om hverdagen. Andre aftener bliver der husket tilbage og sat ord på angst, lavt selvværd og uro.
 
- Det her er en måde at bearbejde følelserne på, siger Panninguaq på 34 år.
 
De tre kvinder oplever alle følgerne af en barndom i en ikke-fungerende familie, hvor de alt for tidligt tog ansvar for sig selv og nogle gange forældrene.
 
- Det gør, at man vokser op med et alt for stort fokus på andres behov og følelser. Mange har også en tendens til at give hurtigt op, forklarer Tina på 45 år og tilføjer:
- Det er så rart at møde nogen, der har oplevet det samme som en selv. Her kan man tale om, hvordan man har det uden at forklare noget. De andre ved, hvordan det er, siger Tina.
 
Konflikt og kontrol
Tina, som er uddannet pædagog, har i sit voksenliv haft to depressioner, og hun er stadig medicineret:
 
- Man er stadig et lille barn med uopfyldte behov indeni, men man bliver rigtig god til at tage en maske på, som om alt er i orden. Det lærer man allerede som barn, når man skal i skole, selvom huset sejler, og man er blevet vækket om natten, siger Tina.
 
Kuka har også mærket voldsomme eftervirkninger fra sin hårde barndom.
 
- Jeg synes, at det er rigtigt hårdt at være forælder selv. Mit humør er meget svingende, og man er bange for at gøre noget forkert, forklarer hun.
Tina er også mor og lidt en kontrolfreak:
 
- Hvis alt ikke er perfekt, så bebrejder jeg mig selv. Heldigvis har jeg en fantastisk mand, som kan forklare, at alting ikke altid er perfekt i en »normal« familie, griner hun.
 
I gruppen er der plads til, at man kan få lettet hjertet og fælde en tåre, men man må også gerne bare lytte med.

LÆS MERE I UGEAVISEN VARDE TIRSDAG