Videoklip

Se alle

Max Marbæk ses her på privatadressen på Odinsvej i Oksbøl.

Navne | Virksomheder
08/05/2012

Af Vesterhavsposten

En partner træder tilbage

Registreret revisor Max Marbæk, Oksbøl er udtrådt af partnerskabet i Partner Revison Vest

Det er noget, vi har aftalt, at når jeg blev 62 år, så skulle jeg udtræde af firmaet. Så det har været planlagt længe, siger Max Marbæk. Jeg stopper, når jeg hen mod sommeren har afsluttet mine opgaver for mine klienter, siger Max Marbæk.
Det sker efter 40 år i branchen.
-Efter realeksamen og handelseksamen kom jeg i lære i 1967 hos revisionskontoret i Esbjerg, og da jeg havde aftjent min værnepligt kom jeg til revisionsfirmaet Nis Bonde i Esbjerg. Derefter kom jeg så til Revision Vest i Varde indtil 1984, hvor vi startede Partner Revision Vest op i Esbjerg og senere i Varde, hvor jeg altså nu stopper.
Jeg er opvokset i Sædding i Esbjerg, hvor jeg bl.a. spillede fodbold i EfB. I 1973 blev jeg gift med Dorete, og samtidig flyttede vi til Vrøgum, hvor vi boede i 27 år.
Udover revisorarbejdet har Max Marbæk været aktiv inden for idrætslivet. I 22 år har han arrangeret Vrøgum Løbet og var med til at starte Beach Maraton. Han er med i Idrætscentrets Venner og er formand for det nye Blåvandshuk Kursus Center.
-Og så har jeg siddet i Blåvandshuk Kommunalbestyrelse i fire år og i Blåvandshuk Turist- og Erhvervsforening i 16 år, tilføjer Max Marbæk.
Alligevel bliver der tid til motionsløb, cykling, svømning og spinning og hus og have skal også passes.
Men jeg er da også klar til andre opgaver og kunne godt tænke mig et par bestyrelsesposter, slutter Max Marbæk.
Nu bliver der mere tid til sommerhuset i Henne, ture til Syd- frankrig, til huset, som parret har en andel i, og hvert andet år går turen til La Santa Sport.
Der er afskedsreception på fredag i Blåvandshuk Idrætscenter.

AF: Knud Clausen/75 10 11 69
knud@vesterhavsposten.dk
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside