Videoklip

Se alle

Uddeler Allan Knudsen, SuperBrugsen Nr. Nebel, sammen med formanden for sponsorudvalget i Blåbjerg HK, Ulla Bjerg. Billedet er fra Open By Night, hvor spillere fra Blåbjerg HK passede ”Lykkehjulet” for SuperBrugsen.

Sport & Fritid | Velgørenhed
15/08/2012

Af Vesterhavsposten

Hovedsponsor fortsætter

SuperBrugsen fortsætter som hovedsponsor i Blåbjerg HK

Sponsorudvalget i Blåbjerg Håndbold klub har netop færdiggjort forhandlingen med klubbens hovedsponsor - SuperBrugsen i Nr. Nebel. SuperBrugsen i Nr. Nebel har igennem en lang årrække været hovedsponsor i Blåbjerg HK, og der er ingen tvivl om, at hovedsponsoren er en vigtig ”del af holdet” i klubben.
Blåbjerg HK har som bekendt været igennem en alvorlig økonomisk krise. I modsætning til AG København lykkedes det Blåbjerg HK at afværge en konkurs, og en af de vigtigste brikker i budgettet for 2012, nemlig kontrakten med SuperBrugsen, er nu underskrevet. Formanden for sponsorudvalget Ulla Bjerg er oprigtig glad for genforhandlingen af aftalen. ”Det er utroligt dejligt og motiverende, at vores hovedsponsor gennem mange år bakker op om genopretningsplanen for Blåbjerg HK”, udtaler Ulla Bjerg. Sponsorudvalget mærker naturligvis, at erhvervslivet fortsat lider lidt under den økonomiske krise, men generelt bliver udvalget modtaget positivt, når vi kontakter de erhvervsdrivende i lokalområdet.
Udover aftalen med SuperBrugsen, har klubben også genforhandlet kontrakten med Nr. Nebel Sparekasse, der er dame­sponsor, og aftalen med Outrup Andelskasse. Klubben er p.t. ved at tegne spillesponsorer og annoncer til kampprogrammet til den kommende sæson, og sponsorudvalget håber naturligvis meget, at den store opbakning, som rigtig mange virksomheder har vist klubben i forbindelse med bl.a. afholdelse af bankospil og cykelsponsorløb fortsætter. Sponsorernes støtte har en afgørende betydning for klubbens fremtid.

AF: Annalise Schmidt
Blåbjerg HK
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside