Videoklip

Se alle

Events | Kultur | Kunst | Mad & Vin
11/06/2012

Af Vesterhavsposten

Varde Å Dag

Folk trodsede det lunefulde sommervejr for at opleve de mange aktiviteter, da der i søndags blev arrangeret »Varde Å Dag«

JANDERUP/HO BUGT: VesterhavsPosten besøgte aktiviteterne i både Janderup og ved Ho Bugt.
I Janderup foregik aktiviteterne på ladepladsen ved Varde Å samt ved kirken, hvor der var rundvisning i kirke og tårn.
På ladepladsen var der mulighed for at smage på bl.a. vadehavsøl, baksuld, kaffepunch og meget mere.
Her kunne man også møde »7-kanten« og »Folk & Kultur«, ligesom der var å-rundvisere fra »Varde Museum« og NaturKultur Varde.
»Æ’ Skiw« sejlede til Varde Havn, hvor der også var masser af aktiviteter.
Man kunne ligeledes køre med hestevogn til »Ho Bugt« og opleve aktiviteterne der.
Her foregik arrangementet fortrinsvis på de to gårde »Englykke« og »Enghavegård«.
På Enghavegård Osteri var der rundvisning og mulighed for at købe ost og lammekød i gårdbutikken.
»Englykke« lagde lokaler til diverse udstillere.
Her var masser af stande, og man kunne få smagsprøver af bl.a. øl, vin, brød, pølser m.v.
Udenfor kunne børnene få riderture på ponyer.
Jo, der der var noget for en hver smag, og folk hyggede sig da også rigtigt i de smukke omgivelser.
-mbn

Kommentarer
• Tilbage til avisens forside