Videoklip

Se alle

Biler | Byfest | Fodbold | Forlystelser | Spil
12/08/2012

Af Vesterhavsposten

Veterantræf m.m. ved byfest i Janderup

Op mod 20 veteranbiler deltager i det store veterantræf ved byfesten i Janderup, der finder sted den 17. og 18. august

Vi startede op sidste år, og i år har vi en større deltagelse, idet vi har tilmelding fra op mod 20 biler her fra lokalområdet, Janderup, Oksbøl, Varde og Nr. Nebel, siger primus motor i arrangementet Martin Jensen, Janderup Auto Service.
Træffet finder sted om lørdagen, hvor bilerne samles hos Janderup Auto Service. Her starter vi kl. 10 med kaffe og en kort information om ruten.
Vi kører gennem byen forbi Dagli’Brugsen mod Varde og ved Tændpibekrydset kører vi mod Nr. Nebel, og drejer vi af på Hallumvadvej og videre til Hebovej mod Janderup, hvor vi ankommer af bagvejen ind på stadion. Muligvis vil der også deltage motorcykler og en veteran scooter, oplyser Martin Jensen. På festpladsen er der spisebilletter til de kørende sponseret af Martin Jensen.
Fra lørdag formiddag kan bilerne beses på pladsen, hvor Martin Jensen deltager med firmaets maskot en Pick Up truck F110 og en Bell’s Bus, der er en gammel folkevognsbus 1957, og som er indrettet til camper med bord og bænke samt ski, parasol og kuffert på taget.
Af øvrige aktiviteter til byfesten kan bl. a. nævnes lokale øl- og smagsoplevelser til hals og gane samt rafleturnering som foregår om fredagen.
Lørdagen starter med morgenkaffe i teltet efterfulgt af Bingo-Banko. På pladsen vil der blive afviklet fodbold-/gadeturnering for børn og voksne, straffesparkskonkurrence samt 4H børnedyrskue.
Lørdag aften er der fest i teltet, hvor de lokale drenge fra Oksbøl - B1 & B2 - kommer og spiller.

AF: Knud Clausen/75 10 11 69
knud@vesterhavsposten.dk
Kommentarer
• Tilbage til avisens forside