Den positive udvikling fortsætter i Rønde Sparekasse, der siden 1. januar har ansat fire nye medarbejdere.
Rønde: Rønde Sparekasse styrker sit team med fire nye medarbejdere.
- Den positive udvikling i sparekassen fortsætter, og vi har derfor styrket personalet med fire medarbejdere siden januar, siger direktør Ole Bonde. 1. januar blev Svend Petersson ansat som formuerådgiver. Svend kommer fra Sydbank, hvor han har været i 30 år. Han bor i Hornslet. Svend har en eksamineret uddannelse som pensions-og formuerådgiver. 1. februar blev Christina Dalsborg ansat som privatrådgiver. Hun var ansat i Nykredit i 10 år, hvor hun arbejdede som privatkunderådgiver og vurderingsspecialist. Christina bor i Allingåbro og er uddannet finansøkonom.
Forventer vækst
21. februar blev Tina Ehrenreich ansat som marketingkoordinator. Hun bor i Rønde. Tina er udlært i Danske Bank, hvor hun var ansat i 21 år.
Hun har bl.a. arbejdet som marketing- og salgskoordinator samt haft ansvaret for sponsorater. Tina har yderligere arbejdet som eventkoordinator for en livsstilsbutik i Aarhus. 1. marts blev Anders Jelle ansat som erhvervsrådgiver. Han bor også lokalt, nemlig i Ugelbølle.
Anders har 14 års erfaring med sig fra Nykredit, hvor han både har arbejdet med Landbrug og Erhverv. Senest har Anders været ansat i Sydbank, hvor han betjente erhvervskunder. Anders har derfor en bred viden på både realkredit og bank.
- Vi forventer fortsat vækst, og glæder os til, at offentliggøre regnskabet for 2016 senere på måneden, siger Ole Bonde.
pcb