Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Årets gymnastiske højdepunkt i Arena Aabenraa

Forårsopvisningen er gymnasternes højdepunkt, Arkivfoto: Poul F.Skøtt
I weekenden fra fredag den 6. marts til søndag den 8. marts kan man se gymnaster i alle aldre udfolde sig i Arena Aabenraa, når DGI Sønderjylland inviterer til forårsopvisning.
Annonce

Aabenraa: Snart er det tid til årets højdepunkt for gymnasterne.

I weekenden 6. til 8. marts inviterer DGI Sønderjylland nemlig til stor forårsopvisning i Arena Aabenraa. Hvert år er det en oplevelse for både store og små, når det ene hold afløser det andet, og de gang på gang overrasker dig med nye rytmiske udtryk og umulige springkombinationer. Det er årets højdepunkt for gymnaster, instruktører og foreningerne, men også for tilskuere.

Oplev gymnastikhold fra flere lokalforeninger og det tårnhøje niveau på DGI Sønderjyllands egns- og landsdelshold. Flere efterskoler kommer også og viser deres show. I alt er 2843 gymnaster klar til opvisning.

Solveig Petersen er gymnastikforeningernes forlængede arm som idrætskoordinator i DGI Sønderjylland. Her skal den 54-årige AaIG-frivillige gennem mange år hjælpe med alt det praktiske i forbindelse med opvisningen.

- Så når DGI Sønderjyllands Aabenraa-afdeling for eksempel kommer og siger, at de skal bruge entréarmbånd, programmer, plakater, flag, opvisningsplaner - ja, alt fra a til z - så er jeg på pletten, siger hun.

Dørene til arenaen åbner fredag klokken 16, og de følgende dage vil der samlet være omkring 24 timers gymnastik. Til opvisningerne kan publikum opleve alt fra de mindste børnehold, der slår kolbøtter og laver sanglege med forældrene i hånden, over REP-holdenes flotte serier og spring til motionsherrer og -damer fra hele Sønderjylland.

I DGI Sønderjylland er der i år i alt 13.277 gymnaster, der skal på gulvet til de fire sønderjyske forårsopvisninger. Det er 880 gymnaster mere i år sammenlignet med antallet ved sidste års opvisninger.

Solveig Petersen er som idrætskoordinator i DGI Sønderjylland foreningernes forlængede arm.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce