Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Aabenraa afgør fremtiden for Kongelig Classic

Fremtiden for Kongelig Classic bliver med al sandsynlighed afgjort sidst i februar. Arkivfoto: Claus Thorsted

Politikere i Aabenraa Kommune kommer til at afgøre, om regattaen Kongelig Classic har en fremtid.

Annonce

Aabenraa: Om regattaen Kongelig Classic bliver gennemført i år ligger nu helt og aldeles i hænderne på politikerne i Aabenraa Kommune. Det er en kendsgerning på baggrund af udmeldinger fra Sønderborg Kommune og Historischer Hafen i Flensborg, der er de andre involverede parter i arrangementet.

At der overhovedet er tvivl om gennemførelsen af sejladsen skyldes, at foreningen bag Kongelig Classic i Aabenraa har nedlagt sig selv, fordi der ikke var nok frivillige. Det har allerede fået Sønderborg Kommune til at droppe et tilskud på 180.000 kroner, som nu i stedet skal bruges til Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe.

I Aabenraa Kommune skal sagen diskuteres på et møde i kultur- og fritidsudvalget den 26. februar, og her bliver der formentlig truffet en beslutning om regattaens fremtid.

- Vi vil diskutere sagen og se, om vi kan finde nogle alternative løsninger, siger Lars Kristensen (V), der er formand for kultur- og fritidsudvalget i Aabenraa Kommune.

Hvis der sker noget nyt på udvalgsmødet i Aabenraa, så vil vi tage bestik af det.

Stephan Kleinschmidt, formand for udvalget kultur, idræt, handel og turisme i Sønderborg Kommune

Sagen kort

Midt i januar nedlagde foreningen bag Kongelig Classic i Aabenraa sig selv. Årsagen var mangel på frivillige.

Det førte til, at udvalget for kultur, idræt, handel og turisme i Sønderborg Kommune besluttede at droppe et tilskud på 180.000 kroner til afviklingen af arrangementet i Sønderborg.

Nu skal kultur- og fritidsudvalget i Aabenraa Kommune så på deres næste møde diskutere, hvilke muligheder der er for at redde Kongelig Classic.

Udfaldet af mødet i Aabenraa venter Historischer Hafen, der er arrangør af Kongelig Classic i Flensborg, spændt på.

Kongelig Classic afvikles som etapesejlads over to dage for klassiske lystfartøjer og bevaringsværdige brugsfartøjer mellem Aabenraa, Sønderborg og Flensburg.

Annonce

Giver ingen mening

I Flensborg er det Historische Hafen, der tager imod tilmeldinger til sejladsen, og som også står for arrangementerne på havnen i forbindelse med regattaen. Her afventer man spændt situationen.

- Jeg har fået at vide, at jeg får besked fra Aabenraa Kommune sidst på måneden, og det afventer jeg nu, siger Frank Petry, der er direktør for Historischer Hafen.

- Men hvis Sønderborg bakker ud, så vil jeg vurdere, at løbet er kørt. Det vil ikke give mening at gennemføre Kongelig Classic, hvis der ikke bliver arrangeret noget på havnene, fortsætter han.

I Sønderborg Kommune er det udvalget for kultur, idræt, handel og turisme, der har besluttet ikke længere at støtte Kongelig Classic økonomisk, men i stedet valgt at satse på en anden sejlads. Helt at give Kongelig Classic dødsstødet ønsker formanden for udvalget dog ikke.

- Hvis der sker noget nyt på udvalgsmødet i Aabenraa, så vil vi tage bestik af det og se, og det stadig er muligt at gennemføre Kongelig Classic og i hvilket omfang, siger Stephan Kleinschmidt (SP).

Kongelig Classic skal efter planen afvikles fra den 22. til den 25. august, og der er lige nu tilmeldt fem skibe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce