Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Aabenraa-arkitekter er førende indenfor skolebyggeri

Den 7.000 kvadratmeter store bygning i tre etager har en central placering i Odense City Campus-området ved Odense Banegård. PR-illustration
Annonce

Aabenraa: For fjerde gang har Zeni Arkitekter i Aabenraa opnået at få et projekt nomineret til prisen for Årets Skolebyggeri.

Denne gang er det Fyns HF's nye, moderne skolebygning i Odense, der er blandt de nominerede til prisen, som uddeles af virksomheden Nohrcon.

De nominerede forslag er nu sendt ud i åben afstemning, hvor alle har mulighed for at stemme frem til 25. september. Det er især bygningens unikke afrundende form, der er faldet i juryens smag og som har sikret byggeriet en plads blandt de endeligt fem nominerede.

Zeni Arkitekter har indenfor de seneste år løst et bredt spektrum af undervisningsrelaterede opgaver. Således har tegnestuen netop færdiggjort arbejdet med den nye HTX-skole for EUC Lillebælt i Fredericia, gennemført en større modernisering af læringsmiljøerne på AGS i Sønderborg og er i fuld gang med at bygge om for Skanderup Efterskole ved Kolding.

Vinderen af Årets Skolebyggeri 2019 afsløres 2. oktober i København.

600 hf-kursister og 50 medarbejdere har deres daglige gang i bygningen, som afløste de gamle lokaler på Hunderupvej. PR-illustration
Det nye byggeri har en grøn profil - for eksempel grønne Sedum-tage med solceller, regnvandsgenvinding til toiletterne og et særligt gulv af gamle, knuste bildæk. PR-illustration
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce