Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Aabenraa sætter fokus på de historiske huse: Tag med på en gratis byvandring

Disse huse i Aabenraa er nogle af dem, der er bygget i stilen Bedre Byggeskik, som Aabenraa Byhistoriske Forening og Shop i City Aabenraa sætter fokus på i uge 16 og 17. Fotos: Aabenraa Byhistoriske Forening
I uge 16 og 17 sætter Shop i City Aabenraa og Aabenraa Byhistoriske Forening fokus på de historiske huse i byen. To guidede byvandringer vil vise de mange velholdte bedre byggeskik-huse, der er i byen.

Aabenraa: Du har sikkert gået forbi mange af dem, for i Aabenraa Kommune findes mange bevaringsværdige og fredede bygninger. Disse er blevet fredede, fordi de er væsentlig del af den sønderjyske kulturarv.

I uge 16 og 17 sætter Aabenraa Byhistoriske Forening og Shop i City Aabenraa fokus på nogle af husene under overskriften "Vi passer i Aabenraa på de historiske huse".

Det er husene, som går under betegnelsen "Bedre Byggeskik", der bliver sat fokus med plakater i medlemsbutikkerne af ni af de huse, der går under betegnelsen, mens Aabenraa Byhistoriske Forening arrangerer to guidede byvandringer forbi nogle af flotteste huse fra 1910-1940.

Annonce

Det sker torsdag den 21. april og onsdag den. 27. april, hvor arkitekt Ole Weile fører an på gåturen ad Hjelmallé, Forstallé og Callesensgade.

Indflydelsen fra bevægelsen "Bedre Byggeskik", der blev stiftet i 1915, prægede efterfølgende byggeriet i hele Danmark med en række velproportionerede og gennemarbejdede enfamiliehuse, skoler, forsamlingshuse og landbrugsbygninger, stationer med mere.

Aabenraa har mange velholdte bedre byggeskik-huse. Heraf er mange tegnet af den kendte arkitekt Jep Fink, da hans udgangspunkt blev ved med at være den traditionelle byggeskik, som den blev dyrket i Bedre Byggeskik.

I Aabenraa kan man blandt andet se eksempler på huse i den stil på Hjelmallé 5, 7 og 15 samt på Forstallé 41 og 44., som deltagerne også kommer forbi på byvandringen.

Mere om byvandringerne

Byvandringerne finder sted torsdag den 21. april og onsdag den 27. april - begge dage fra klokken 16-17 fra Arena Aabenraa.

Der er kun plads til 30 personer på hvert hold, og tilmelding sker efter først til mølle princippet. Der bliver åbnet for tilmelding den 13. april.

Man kan tilmelde sig via hjemmesiden www.aabenraabyhist.dk eller hos Svend Nielsen på 3089 6336.

Det er gratis at deltage.

Byvandringerne arrangeres i samarbejde mellem Aabenraa Byhistoriske Forening, Aabenraa Kommune og Shop i City Aabenraa.

Hvad er Bedre Byggeskik?

I slutningen af 1800-tallet var skellet skarpt imellem det almindelige byggeri og arkitektur. Boligbyggeriet blev varetaget af håndværksuddannede bygmestre, der ikke levnede æstetikken eller arkitekturen megen opmærksomhed. De monumentale bygninger og det offentlige byggeri havde en langt højere status og det var her arkitekternes store interesse lå.

Bedre Byggeskik var en planlagt modbevægelse mod dette, der både tog hånd om "bygmestrenes" arkitektoniske skoling, om byggeriets tekniske kvalitet og leverede en række smukke typetegninger til enfamiliehuse, husmandssteder, landsbyskoler, brugsforeninger, jernbanestationer og meget andet – herunder ikke mindst bygningsdetaljer som vinduer, døre, kviste, trapper, havelåger m.m.

I Aabenraa blev mange af bedre byggeskik-husene tegnet af den kendte arkitekt Jep Fink, og overordnede fællestræk for disse bygninger er:

- Velkomponerede facader med enkle afdæmpede murværksdekorationer.

- Enkle facader i blank mur i kombination med hvidkalkede gesimser – eller i nogle tilfælde pudsede og kalkede facader.

 - Frontkviste opført i plan med facaden.

- Afvalmede og velproportionerede saddeltage belagt med vingetegl eller cementtagsten og med rygning lagt i mørtel.

- Opsprossede hvidmalede vinduer med små rudeformater.

- Fint bearbejdede hoveddøre.

 -Arkitektonisk sammenhæng mellem de forskellige bygningsdele samt med eventuelle udhuse.

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Flemming startede Fugebillen for 25 år siden - nu flyver han verden rundt

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Stigende energipriser rammer Arena Aabenraas badegæster

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Kunne du tænke dig at se den nye politistation indefra? Nu har du chancen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

37-årig fængslet og sigtet for drab: Politiet var forbi tidligere på dagen

Ugeavisen Aabenraa

Grundene har ligget øde hen i 23 år: Nu bygger Anders og Kira som de første deres drømmehus

Ugeavisen Aabenraa

Forurening langt værre end forventet: Regionen renser forurenet grund i Aabenraas bymidte

Ugeavisen Aabenraa

Mere plads - mindre husleje: Change flytter over på den anden side af gaden

Ugeavisen Aabenraa

Se alle billederne fra den røde løber: IBC-elever til galla i glimmer, glitter og flotte biler

Ugeavisen Aabenraa

Supermarked kunne ikke løbe rundt: - Aabenraa er for lille

Ugeavisen Aabenraa

Årets hus i landsby har fået en gevaldig make-over

Annonce