Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Afholdt pædagog siger farvel midt i corona: Det bliver en stor kontrast at gå hjemme

Andreas Petersens hjerte har altid banket lidt ekstra for de børn, som har særlige udfordringer, og derfor har han sammen med sine kolleger skabt det grønne rum i sfo'en, som er for børnene fra specialcentret. Det har været hans primære opgave de seneste år, og selvom den nogle gange har været krævende, har den også givet pædagogen en masse, fordi han har kunnet følge børnenes udvikling tæt og har haft en tæt personlig kontakt med forældrene. Det bliver derfor ekstra svært at sige farvel til de børn og deres forældre, men børnene får en speciel afsked med kage og kakao. Foto: André Thorup
Motorcykel, lystfiskeri, rejser og en masse tid uden stress venter den snart 63-årige pædagog Andreas "Dres" Petersen, når han nu går på efterløn. Den snakkesalige mand ville gerne have sagt ordentligt farvel, men det spænder corona ben for.

Aabenraa: Da han var 16 år, roede han hver dag på arbejde på bådfabrikken på Okseøerne.

Når Andreas Petersen på fredag den 19. marts siger farvel til sit arbejdsliv, så tager han el-cyklen og cykler med sin elskede pibe i munden hjem til sin kone Susanne og sit nye liv som efterlønner.

42 års arbejde som pædagog er dermed slut, og han indrømmer, at det er svært ikke at kunne sige ordentligt farvel til alle børn og forældre på Kongehøjskolen på grund af corona.

- Det sidste år af mit arbejdsliv har været noget helt andet, og det er rent ud sagt så træls at slutte af på den her måde. Jeg får lov til at sige farvel til mine nærmeste kolleger, men jeg ville da gerne have sagt tusind tak for samarbejdet til forældre, børn og samarbejdspartnere. Det gør jeg så her i avisen i stedet for, siger han med et skævt smil.

Et ordentlig farvel senere, når restriktionerne igen tillader det, er han ikke til. Det er slut den 19. marts, og så skal man ikke tilbage og markere det. Men tilbage kommer han en gang imellem på el-cyklen for lige at sige hej til kollegerne, som har betydet meget for hans arbejdsliv.

- Det bliver ikke hver uge, for de har ikke tid til, at jeg kommer og driller dem så tit. Men kontakten til dem vil jeg holde, for jeg vil savne dem. Vi har haft et virkelig godt samspil og har sammen bygget den her sfo op til at være et godt tilbud til børnene på Kongehøjskolen. Det var ikke noget, der kom natten over, da vi skulle ryste alle de kulturer sammen for næsten ni år siden, men det lykkedes med godt kollektiv bag, siger Andreas Petersen.

Annonce

Et kæmpe ansvar

Ingen på Kongehøjskolen kender ham som Andreas. Her hedder han bare Dres og er kendt blandt både børn og voksne som en mand med lune og humor, som elsker at snakke med alle slags mennesker. Men hvis ikke hustruen Susanne for 42 år siden havde plantet idéen om at gå pædagog-vejen, så var det ikke sikkert, han var endt her.

Som svend i den mere og mere industrialiserede bådbyggerbranche, slog det ham som ung mand, at hvis han fortsatte arbejdet i alle de giftige materialer, ville han ende som hjerneskadet, inden han blev 70 år. Det var hustruen, der fik ham sporet ind på pædagogvejen, ligesom det også var andre, som sporede ham ind på at gå ledervejen.

- Det har jeg aldrig haft ambitioner om, men det har givet mig meget at være med til at sætte kursen sammen med kollegerne. Dengang var det med sommerfugle i maven, at jeg kastede mig ud det, fordi det er et kæmpe ansvar. Men jeg turde godt, fordi jeg havde gode mennesker omkring mig. Mit lederskab har altid været som en åben bog, og jeg har delt bekymringer med mine kolleger. Jeg har også lagt vægt på kollektivet - ligevægten af mænd og kvinder og unge og gamle, fordi alsidigheden er god for det enkelte barn, forklarer han.

Han kalder sig selv rolig, rummelig og omsorgsfuld, og de fleste børn og voksne vil nok skrive under på, at humoristisk også passer meget godt på Dres. Der har altid været plads til en sjov bemærkning til både børn og forældre, når de har mødt Dres på Kongehøjskolen. Foto: André Thorup

Man kan tydeligt høre, at han brænder for pædagogikken og tænker over, hvilken stor rolle pædagogerne spiller i børnenes liv.

- Det er et kæmpe ansvar, og jeg har været med hele vejen, fra vi registrerede folk med en blyant, til alt i dag foregår digitalt. Den pædagogiske verden har også skulle følge med udviklingen, og vi har også et ansvar for at lære børnene at begå sig i den digitale verden. Min fornemste opgave har været at få nye kræfter ind - de unge, som begår sig i den verden og kan lære børnene spillereglerne, og det har været optimalt og givet et godt samspil at have den blanding af unge og ældre, siger han.

Annonce

Aflevere et ordentligt svendestykke

Han trives bedst ude blandt mennesker og har aldrig været den slags leder, som sidder på kontoret. Derfor bliver det også en stor kontrast, at der pludselig ikke længere er nogen, der har brug for ham - udover hustruen naturligvis.

- Jeg har arbejdet mentalt på det her farvel i lang tid, for det bliver vemodigt, men det skal jo slutte på et tidspunkt. Jeg går fra en arbejdsplads, jeg er glad for, og det er dejligt at slutte sit arbejdsliv ved at aflevere et ordentligt svendestykke, som det var at få alle de forskellige kulturer smeltet sammen til en ny fælles identitet i sfo'en. Skibet sejler, og jeg føler mig privilegeret, smiler han.

Nu venter pasning af hus og have og ikke mindst masser af tid til bare at nyde at sidde ved en sø med piben i munden og nyde naturen, mens han venter på, at en fisk bider på krogen. Motorcyklen skal også støves af og på planlagte ture i Danmark med en kammerat, for som han siger:

- Jeg har rejst i hele Europa og været i USA, men jeg har aldrig været på Lolland Falster. Det er da på tide.

Blå bog

Andreas Petersen hedder også Rudolf, men det mellemnavn bruger han kun i december.

Han fylder 63 år her i foråret, og selvom han har energien og helbredet til at fortsætte på arbejdsmarkedet, har han og konen Susanne valgt at gå på efterløn og nyde livet.

De er forældre til Sarah på 30 år, som bor i Aarhus, og de håber, at pensionistilværelsen også skal bruges på børnebørn i fremtiden.

Han blev uddannet pædagog på seminariet i Aabenraa i 1988 og har arbejdet over 20 år i Hjelmrode Fritidshjem - heraf 15 år som leder. Derudover har han arbejdet med psykisk udviklingshæmmede på Røllum Gl. Skole og i Tinglev.

I 90'erne var han med til at starte busordningerne i Aabenraa Kommune op. Dengang havde kommunen et problem med at finde plads til alle de børn, der skulle passes, og svaret blev busordninger. Ved Naldtanglejren blev der lavet et grundstykke, som fik navnet Tusindfryd, hvor Dres brugte mange timer på at indrette det med tipi, bålsted, kanoer, både og meget mere.

De sidste ni år har han været pædagog og souschef i sfo'en på Kongehøjskolen.

I ferierne har ægteparret altid rejst meget, og det glæder de sig til at genoptage efter corona. Før var det mest charterferier, men de seneste år er de taget på kulturrejser, som de synes er en spændende måde at opleve Europa på.

Dres glæder sig også til at genoptage sin barndoms store interesse for lystfiskeri, og til at tage på motorcykelture.


Det sidste år af mit arbejdsliv har været noget helt andet, og det er rent ud sagt så træls at slutte af på den her måde. Jeg får lov til at sige farvel til mine nærmeste kolleger, men jeg ville da gerne have sagt tusind tak for samarbejdet til forældre, børn og samarbejdspartnere. Det gør jeg så her i avisen i stedet for.

Andreas "Dres" Petersen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce