Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Aflyser to store arrangementer: - Vi sætter ikke folks sundhed på spil

Forårets store Kunst og Antik Messe i Compass Congress Center er aflyst, for ikke at sætte publikums helbred over styr, oplyser direktør Henning Sørensen. Foto: Timo Battefeld
To store arrangementer i Rødekro er foreløbig aflyst. Kunst og Antik Messen i Compass Congress Center den 12. marts aflyses for ikke at sætte publikums helbred på spil. Også SuperBrugsens generalforsamling må se sig om efter en anden dato. Helbred går forud, påpeger bestyrelsesformand Inge Marx Callesen.
Annonce

Rødekro: To store arrangementer i marts bliver berørt af statsminister Mette Frederiksens opfordring til at aflyse alle arrangementer med over 1000 deltagere.

Den store Kunst- og Antikmesse i Compass Congress Center fra den 12. marts bliver ikke gennemført, lyder det fra direktør for Compass Congress Center Henning Sørensen.

Og heller ikke SuperBrugsens årlige generalforsamling den 26. marts finder sted, oplyser formanden for bestyrelsen Inge Marx Callesen.

Generalforsamlingen skulle netop finde sted netop i Compass Congress Center, og samler traditionelt et godt stykke over 1000 deltagere.

Annonce

Beslutning er taget

- Vi bliver nødt til at aflyse. Vi plejer at være godt 1000 deltagere til generalforsamlingen, men selvfølgelig skal vi efterleve den opfordring, som statsminister Mette Frederiksen har sendt ud. Jeg har talt med min bestyrelse, og vi sætter os sammen med uddeler Torben Damgaard i morgen (lørdag; red) for at drøfte sagen. Men vi har taget beslutningen, som nu skal kommunikeres ud - både via Facebook og dagbladene. Vi bliver nødt til at se, hvordan tingene udvikler sig, men i dette tilfælde går helbred forud, påpeger Inge Marx Callesen.

Hun kan ikke sige noget om en anden dato for generalforsamlingen.

- I følge vedtægterne skal den være holdt senest med udgangen af april – men det må man komme ud over, hvis regeringen kræver noget andet. Ellers må vi lige sætte os ned og finde ud af noget, siger formanden.

Annonce

Tøvede ikke

Direktør for Compass Congress Center Henning Sørensen tøvede heller ikke med at aflyse den forestående Kunst og Antik Messe.

- Vi kunne aldrig drømme om at gå imod en så kraftig opfordring fra sundhedsmyndighederne og derved sætte folks sundhed på spil, siger Henning Sørensen.

Der er flere store arrangementer på plakaten i de kommende uger, bemærker direktøren.

- Vi har også Klods Messen, men om den bliver udskudt eller aflyst, det ved vi ikke. Så langt er vi ikke nået. Lige nu håndterer vi næste uges arrangementer. Vi ved ikke, hvor lang tid dette påbud gælder endnu. Men det, vi kan udtale os om på nuværende tidspunkt, er at Antik Messen aflyses i uge 11. Hvad der skal ske derefter, det skal vi først lige overveje. Vi er selvfølgelig enormt kede af det – både for det publikum, som har gået og glædet sig, og for de mange udstillere, der havde pakket taskerne og ligesom os var klar til messen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce