Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Alene på tur: 16-årige Silas er rejst alene til kinesisk millionby

Silas Christoffer Petersen på gaden, hvor værtsfamiliens bolig ligger. Privatfoto
Silas Christoffer Petersen er som blot 16-årig draget til Beijing for at være udvekslingsstuderende på en kinesisk high school.
Annonce

Løjt/Beijing: Unge Silas Christoffer Petersen må siges at være en særdeles selvstændig herre.

Mens mange af hans jævnaldrende passer deres skolegang, fritidsjobs og fritidsinteresser derhjemme, er den 16-årige unge mand fra Løjt Kirkeby draget alene til en af verdens største byer, Beijing i det nordlige Kina. Her bor han hos en kinesisk værtsfamilie i midten af byen og går i skole på den prestigefulde Beijing No. 12 High School.

Beslutningen om at rejse kan han dog ikke alene tilskrive sig selv, mener han.

- Jeg er vokset op i en familie, der går utrolig meget op i kinesisk kultur, og vi har været der sammen mange gange. Det har selvfølgelig påvirket mig. Så vi kom bare til den konklusion, at det var en god idé, og så blev mine forbehold også mildnet af, at jeg så fik lov til at tage på den efterskole, jeg gerne ville bagefter, griner Silas Christoffer Petersen.

Familien har været i Kina sammen flere gange. Tilbage i 2009 gemte de Silas' tabte fortand mellem fliserne her ved Himmelens Tempel i Beijing. Ti år efter var den der stadig, kunne han og hans mor, Hella Nissen-Petersen, konstatere. Privatfoto
Annonce

En blød landing

Det kan måske virke som en voldsom omvæltning sådan at skifte lille Løjt Kirkeby ud med en metropol med 21 millioner indbyggere over 7000 kilometer væk. Men det tager Silas Christoffer Petersen egentlig meget tilbagelænet.

- Jeg var selvfølgelig lidt nervøs, lige da jeg kom til landet, men jeg fik en meget blød landing. Jeg begyndte på en sprogskole, hvor dagene ikke var så lange, og hvor der var mange andre udlændinge, så det var rart at kunne vænne sig til byen stille og roligt, siger han.

Det hjælper også på det, at værtsfamilien - et ægtepar og deres tvillinger - kan kommunikere på engelsk, når det stadig halter en smule med de kinesiske gloser.

- De er vant til at have udvekslingsstuderende, så de ved, hvad det handler om. Og så kan jeg tale engelsk med moderen og børnene, mens jeg kan øve mit kinesiske med faderen, siger Silas Christoffer Petersen.

Annonce

Lange skoledage

Han kom til Beijing i august sidste år, og efter en måned på sprogskole begyndte han på den kinesiske skole, hvor han går i klasse med 25 kinesere. Her har han så sandelig fået øjnene op for en kolossal kulturforskel.

- Skoledagen er ufattelig lang. Den starter klokken 7.20 - jeg har i øvrigt en times transporttid inden - og så kører den helt frem til klokken 17.10. Så er man godt nok træt bagefter. Og jeg er endda heldig. Kineserne har også aftenundervisning, hvor de sidder og terper til klokken 21 eller 22, og så går de over på deres kollegieværelser og laver lektier, siger Silas Christoffer Petersen, som har talt med en af skolens udenlandske undervisere - en amerikaner - om fænomenet.

- Han mener, det er, fordi de skal vænne sig til ikke at have nogen fritid og arbejde hårdt. Jeg har i hvert fald også selv svært ved at se, hvad de får ud af at lave skolearbejde i 16 timer, siger han.

Det er heller ikke, fordi han oplever det faglige niveau som højere af den grund.

- De engelske fag har jeg nemt ved, fordi jeg altid har været god til det. Større problemer har jeg i fysik og matematik, men det er, fordi det hele foregår på kinesisk, siger Silas Christoffer Petersen.

Skolen Beijing 12 i den sydvestlige del af Beijing. Privatfoto
Annonce

Hænger ud med tyskerne

Han er en del af skolens internationale afdeling, hvor der også går en del tyskere. Som tidligere elev på Deutsche Privatschule i Aabenraa falder det ham nemmest at hænge ud med dem.

- Vi forstår hinanden, og jeg har fået skabt nogle gode venskaber. Lidt sværere er det med kineserne, så det kan godt blive lidt opdelt nogle gange, siger han.

Lige nu er han hjemme i Løjt på to ugers ferie, inden han rejser tilbage igen. Det har gjort ham bevidst om nogle af de ting, han savner ved Danmark.

- Skyerne! Man ser aldrig rigtig himmelen i Beijing. Og så gør den dårlige luftkvalitet, at jeg tit er nødt til at gå med maske, hvis jeg vil gå en tur. Til gengæld regner der næsten aldrig, siger han.

Annonce

Den frygtede virus

Har man sagt Kina, kan man i disse dage dog heller ikke lade være med at tænke på coronavirussen. I skrivende stund er over 200 døde og næsten 10.000 mennesker smittet af virussen, som WHO nu mener udgør en global sundhedskrise.

Men det har Silas Christoffer Petersen faktisk ikke mærket så meget til.

- Det har ikke været så slemt igen. På skolen gør de selvfølgelig et stort nummer ud af det, og blandt andet skal min klasselærer hele tiden vide, hvor jeg er, og hvordan jeg har det. Men i lufthavnen var der heller ikke så meget udover en ekstra station, hvor jeg skulle give nogle oplysninger, siger han.

Det har ikke fået ham til at genoverveje returrejsen midt i februar.

- Men hvis det pludselig bliver sådan, at myndighederne fraråder at rejse, så kan det godt være, at jeg venter, siger Silas Christoffer Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce