Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Alternativ juletræsfest på Ringriderpladsen: Folk dyttede og ønskede hinanden glædelig jul

Klaudia Asmussen og datteren Klaudi var med til den alternative juletræsfest, fordi det var en god måde at ønske dem, de kender i Arena Aabenraa, glædelig jul. Foto:Timo Battefeld
Annonce

Aabenraa: 320 slikposer var pakket. Julemanden var på plads, og personalet i Arena Aabenraa havde taget nissehuen på og var klar til at servere æblegløgg til den alternative juletræsfest, som arenaen havde arrangeret på Ringriderpladsen søndag eftermiddag.

Alternativ, fordi deltagerne skulle komme kørende i bil og slikposer, juice og gløgg kom ind gennem bilruderne.

Den nye centerleder Rasmus Gansler havde selv sat 10 biler som sit succesmål, men han kunne godt have gået efter et højere tal, for opbakningen til festen var god.

Efter den første time måtte personalet i gang med at pakke flere slikposer, for bilerne var stille og roligt trillet på pladsen én efter én fyldt med børn med nissehuer og glade forældre, som fik ønsket hinanden glædelig jul.

Der blev hilst på julemanden, dyttet og kørt et par gange rundt om juletræet, inden kursen igen blev sat hjemad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce