Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Annies Kiosk sælger igen hotdogs efter nogle barske måneder

På fredag er det igen muligt at få sig en hotdog i Annies Kiosk i Sønderhav. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annies Kiosk i Sønderhav genåbnede fredag, mens nabo-pølsevognen Fjordens Perle fortsat er lukket.
Annonce

Sønderhav: I godt halvanden måned har det på grund af coronakrisen ikke været muligt at få sig en hotdog eller en is hos den ellers så populære Annies Kiosk i Sønderhav. Men nu er ventetiden slut. I fredags var det igen muligt at få stillet sin sult i kiosken med den flotte udsigt ud over Flensborg Fjord.

- Nu skal vi have gang i den igen, og hos både mig og de ansatte har det da kriblet for at komme på arbejde igen, siger Jens Enemark, der er indehaver af Annies Kiosk.

Modsat mange andre pølsevogne i blandt andet Padborg og Aabenraa valgte Annies Kiosk at lukke helt ned midt i marts. Det var simpelthen ikke rentabelt at holde åben.

- Vi kunne lige så godt lukke, for der kom ingen kunder. Det var for dyrt at holde åben, siger Jens Enemark, der også har fået del i statens hjælpepakke, fordi medarbejderne blev sendt hjem.

Selv om Annies Kiosk har fået hjælp fra staten, så kan det på ingen måde opveje det tab, som halvanden måneds nedlukning har betydet.

- Jeg vil vurdere, at vi har mistet en fjerdedel af års-omsætningen på halvanden måned. Det har været et hårdt slag, siger Jens Enemark.

Nu skal vi have gang i den igen, og hos både mig og de ansatte har det da kriblet for at komme på arbejde igen.

Jens Enemark, indehaver af Annies Kiosk

Annonce

Håber på tyskerne

Selv om Annies Kiosk nu genåbner, så har Jens Enemark ingen forventninger om, at salget vil eksplodere fra dag ét.

- Lige nu er vi meget spændte på, om vi kan nå en omsætning, så det går lige op med omkostningerne, siger han.

Det skyldes ikke mindst, at grænsen til Tyskland fortsat er lukket. Det rammer Annies Kiosk hårdt.

- Vi har mange tyske kunder og håber selvfølgelig, at grænserne snart åbner. Vi skal nok regne med, at vi kommer til at sætte penge til hver dag, indtil grænsen igen åbner, siger Jens Enemark.

Åbningen af Annies Kiosk bliver ikke uden restriktioner. Der må kun være to kunder i kiosken ad gangen, og derudover vil der også være hold afstand-mærker på fliserne på terrassen udenfor og sat plexiglas op indenfor.

Annonce

Fjordens Perle venter

Ganske få meter fra Annies Kiosk ligger der en anden pølsevogn. Det er Fjordens Perle, som også tripper for at komme i gang igen, men det lader vente på sig.

- Vi har valgt ikke at åbne endnu. Jeg tror endnu ikke, det kan betale sig. Ikke mindst fordi grænsen stadig er lukket. Jeg tror ikke, vi åbner, før grænsen åbner, siger Søren Nedertoft Jensen, der er indehaver af Fjordens Perle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce