Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Børn vejer for meget: Men der skal være plads til en fransk hotdog i skoleboden om fredagen, mener politikere

Der er godt gang i salget i Kongehøjskolens skolebod om fredagen, hvor der oftest også er en varm ret på menuen. Denne fredag er det spaghetti med kødsovs, som sælger bedst sammen med pølsehornene. Foto: Mette Christine Schulz
En undersøgelse viser, at Aabenraa Kommune har en udfordring, da flere børn er overvægtige her end i resten af landet. I skolernes boder serveres der stadig pizzasnegle og fredagslækkerier, men det vil politikerne ikke blande sig i.

Aabenraa: Som elev på en folkeskole i Aabenraa Kommune kan man godt købe sund mad i skoleboden, men der er på mange skoler stadig mulighed for at købe pizzasnegle, juice og fredagslækkerier i form af franske hotdogs og nuggets.

Samtidig viser en undersøgelse, som Danmarks Tekniske Universitet, DTU,  har lavet i samarbejde med Danmarks Statistik, at Aabenraa Kommune har flere overvægtige børn i folkeskolerne end landsgennemsnittet.

Det får dog ikke politikerne i Aabenraa Kommune til at gribe ind og sige, at der politisk skal gøres noget ved maden i skoleboderne. Det er op til de enkelte skoler, mener flertallet af de politikere, avisen har talt med.

Annonce

- Hvis vi ville, så kunne vi politisk godt beslutte, hvilken mad der skulle serveres på skolerne. Det er min grundholdning, at det skal vi politikere ikke bestemme. Det er op til den enkelte skole. Vi har en kostpolitik, og vi har vores sund skole-projekt, så jeg synes, at vi fra politisk side har taget hånd om, hvad det er, vi gerne vil. Jeg har ikke noget imod, at der bliver serveret en fransk hotdog på en skole engang imellem. Det skal bare ikke være hver dag, siger Kirsten Nørgård Christensen (V), der er formand for børne- og uddannelsesudvalget i Aabenraa Kommune. Hun erkender samtidig, at der skal tages hånd om udfordringen med for mange overvægtige børn.

Fokus på vigtigheden af madpakken

Holdningen med det frie valg på skolerne og pladsen til den franske hotdog om fredagen deler Jan Riber Jakobsen (K) og Jette Julius (DF). Men hvor Jette Julius er til at få mere bevægelse ind i skoledagen og få undersøgt de overvægtige børns dagligdag, så er Jan Riber Jakobsen til at få lært forældre og børn vigtigheden af at have en ordentlig madpakke med.

Der er stadig børn, som ikke får en madpakke med i skole. Det oplevede avisen, da vi besøgte Kongehøjskolen, hvor en elev uden madpakke skulle have stillet sulten og bestilte tre pølsehorn i skoleboden. Det blev dog påtalt af personalet i boden, som fik en snak med eleven og fik hende til at købe noget mere sundt. (Det er ikke eleven på billedet, der er tale om). Foto: Mette Christine Schulz

- Det er forældrenes ansvar, og vi skal som kommune italesætte problemet, så de bliver opmærksomme på vigtigheden af madpakken. Vi skal have alle børn med, og derfor er det vigtigt som kommune at få sat fokus på, at du skal have en madpakke med, for ellers har du ikke energi til hele dagen. Og så skal der være sund mad dér, hvor de har mulighed for at købe mad i skolen, men det skal ikke være noget, vi dikterer. Vi vil hellere i dialog med skolebestyrelserne og sætte fokus på det end trække noget ned over hovedet på dem, siger han.

Annonce

Som at gå på McDonald's

Karsten Meyer Olesen (S) er ud over at være byrådsmedlem og formand for social- og sundhedsudvalget lærer på Hærvejsskolen. Han ser derfor det udvalg af mad, der er i skoleboden, og han er ikke imponeret.

- Efter min overbevisning er det ikke muligt at give sine børn et sundt måltid der. Det er som at gå på McDonald's. Vi har et fælles ansvar, og der er kun én vej vist. Vi har som kommune ikke taget nok ansvar for det her, og vi skal derfor i fællesskab tale om det, er hans mening.

Byrådsmedlemmerne godkendte i 2020 en sundhedspolitik, hvor der blandt andet står, at "Aabenraa Kommune ønsker at yde en positiv indvirkning på borgernes valg i forhold til sundhed og livsstil. Det handler om at opbygge sunde vaner hos børnene, hjælpe de unge til at undgå dårlige vaner" samt "for at skabe lighed i sundhed, fysisk sundhed og mental sundhed hos borgerne skal kommunen skabe gode rammer. Kommunen skal gøre det let og naturligt for borgerne at træffe det sunde valg i deres hverdagsliv".

- Ordene er de rigtige i vores sundhedspolitik, men handlingerne har ikke været der. Der er ikke nogen, der har lagt op til, at vi på tværs arbejder sammen for at lave noget mere forebyggende. Der er ingen tvivl om, at skal vi ind og lave den sunde mad, så er det ikke nok at tale om det. Så skal vi sætte penge af til det, for god og sund mand, som børn vil spise, er dyrere end chokoladeboller, siger Karsten Meyer Olesen.

Annonce

Forskellige muligheder på skolerne

Folkeskolerne i Aabenraa Kommune har vidt forskellige muligheder i forhold til den mad, de tilbyder i deres skoleboder. Hvor de store skoler som Lyreskovskolen og Kongehøjskolen har køkkener, og maden derfor er hjemmelavet, er andre nødt til at købe maden ude, og det går ud over kvaliteten, da der ikke er økonomi til at købe den bedste kvalitet.

- Det er fabriksmad og ser ikke særlig appetitligt ud. Før havde vi et køkken, som lavede hjemmelavet mad, som smagte godt, men nu kan vi kun få kvalitetsmad, hvis vi bestiller det i forvejen, fortæller 15-årige Ruben Solberg Hansen fra Hærvejsskolen i Rødekro.

Salatbaren er også populær i skoleboden, og skoleleder Vibeke Domar Fischer kan se en lyst hos eleverne til at købe det sunde. Foto: Mette Christine Schulz

Anderledes ser det ud på Lyreskovskolen i Padborg, hvor en stor kantine blev prioriteret, da skolen bygget for seks år siden.

- Der er ikke noget usundt, for vores al brød er groft - også til pizzasneglene, vores salatbar er meget varieret, og i vores sandwich er der meget mere salat end kød og dressing. Det smager super godt, og specielt sandwichene er meget populære og ofte udsolgt, fortæller elevrådsformand Lauge Lund Nissen.

Annonce

Bod er et supplement til madpakken

På Kongehøjskolen kan elever om fredagen også købe en varm ret, som kan være spaghetti med kødsovs, nuggets eller fransk hotdog. Det er tænkt som noget ekstra, fordi det er fredag, og fordi det skaber fællesskab at gå i boden og sidde og spise maden sammen.

- Vores bod er et supplement til madpakken - ikke en erstatning. Det er en balancegang, men der er stadig børn, som får toastbrød med Nutella med i madpakken, og da er boden et sundere alternativ, fordi en grovbolle eller nøglemærkede nuggets er bedre mad. For de ældre elever skal boden også friste, så de ikke går uden for skolen og køber noget usundt. Det hjælper ikke med restriktioner. Der skal være gode alternativer, og så skal de lære at tage ansvar for, hvad de spiser, forklarer skoleleder Vibeke Domar Fischer.

Annonce

Børn får forståelse for penge i boden

Skolens bod er en investering, da den ikke løber rundt økonomisk. Men den er vigtig, fordi den også lærer børn at stå i kø, gebærde sig og få en forståelse for penge ved selv at skulle finde ud af, hvad de kan få for deres penge.

- Vi er meget optagede af, at udvalget skal være farverigt og se lækkert og interessant ud. Vi eksperimenterer for at finde ud af, hvad kan vi få dem til at blive fristet af som f.eks. rugbrødsboller. Jeg kan se en lyst til at købe det sunde, siger Vibeke Domar Fischer.

At gå i skoleboden handler om meget mere end at købe mad. Det lærer børnene at stå i kø, at gebærde sig, at få en forståelse for, hvad man kan få for penge og ikke mindst fællesskabet i at spise sammen. Foto: Mette Christine Schulz

Mere om overvægtige børn og sundhedspolitik

Undersøgelsen, som DTU, Danmarks Tekniske Universitet, har lavet i samarbejde med Danmarks Statistik viser, at 22 procent af eleverne i de ældste klasser i folkeskolerne i Aabenraa Kommune er enten overvægtige eller svært overvægtige.

Blandt eleverne i de små klasser er det 15 procent.

Både når det gælder de store og de små elever ligger Aabenraa Kommune over landsgennemsnittet. På landsplan er det 18 procent af eleverne i udskolingen, der enten er overvægtige eller svært overvægtige. I indskolen er det 12 procent på landsplan.

Aabenraa Kommune fik i 2020 en sundhedspolitik, som man kan læse her

Den siger blandt andet, at kommunen vil bryde uligheden i sundhed og sikre, at alle børn bliver sunde, for at skabe et solidt grundlag for deres læring i skolen, deres uddannelse og deres livsduelighed. Målsætningen er, at borgerne er fysisk sunde og trives, fordi de har en sund livsstil og træffer sunde valg.

Aabenraa Kommune har også en kostpolitik, som gælder skoler, dagtilbud og døgninstitutioner i kommunen. Den kan man læse mere om her

Sund Skole var et projekt, som Aabenraa Kommune kørte frem til 2020 med fokus på bevægelse.

Kommunens børne- og uddannelsesudvalg har besluttet, at principperne fra projekt Sund Skole skal være en del af den almindelige drift af folkeskolen i Aabenraa Kommune.

Det skal blandt ske gennem en hjemmeside, hvor lærerne har adgang til de tilbud, der findes om at besøge foreninger og virksomheder. Via hjemmesiden skal der også være adgang til det grej, man kan låne til at få bevægelse indarbejdet som en del af undervisningen.

Efter min overbevisning er det ikke muligt at give sine børn et sundt måltid der. Det er som at gå på McDonald's. Vi har et fælles ansvar, og der er kun én vej vist. Vi har som kommune ikke taget nok ansvar for det her, og vi skal derfor i fællesskab tale om det.

Karsten Meyer Olesen (S)
Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Biblioteket anbefaler bøger skrevet af børns idoler: YouTube får børn til at læse

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Her kan du hente de største besparelser på black friday

Ugeavisen Aabenraa

I år rykker juletræsfesten indenfor med coronapas: Arena er klar med julemand og godteposer

Ugeavisen Aabenraa

Anmeldelse af ny Julehjerteby: Aabenraa har fået en unik hyggelig by i byen

Ugeavisen Aabenraa

Stig Rossen synger julen ind for 27. gang: I år har han ung sangerinde med på scenen i Aabenraa

Ugeavisen Aabenraa

13 nye navne: Her er alle medlemmerne af det nye byråd

Ugeavisen Aabenraa

175 Lykke-børn og unge havde en uforglemmelig dag i Aabenraa: Gav gaver til børn, der har det ekstra svært

Ugeavisen Aabenraa

Her kan du få det store overblik: Sådan gik det dramatiske valg i Aabenraa punkt for punkt

Ugeavisen Aabenraa

Efter sidste års nedlukning: Nu kan du måske snart stå på skøjter i midtbyen

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder: Malene og de frivillige blev overstrømmet med positive ord og glæde ved Julehjertebyens åbning

Ugeavisen Aabenraa

Glemt tøj får nyt liv i økonomisk trængte familier: Arena vil bryde tabu ved at give tøj væk

Ugeavisen Aabenraa

Frivillige togførere er enige efter politiets nej: Juletogene bliver i garagen i de næste to uger

Ugeavisen Aabenraa

Garant donerer - Elsebeth syr: Udgåede gardinprøver bliver til penge til Et Hjerte for Alle

Ugeavisen Aabenraa

Politiets nej kan stoppe populært juletog:  Frustrerede frivillige mødes for at diskutere fremtiden

Ugeavisen Aabenraa

På fredag er sidste chance: 275 har allerede søgt om julehjælp hos Et Hjerte for Alle

Ugeavisen Aabenraa

Jette Julius havde en mærkelig mavefornemmelse inden valget: Der går måneder, før jeg kommer over det

Ugeavisen Aabenraa

Se video: Mangeårig lokalpolitiker fortryder, han stillede op - 'Det er totalt slut med politik'

Ugeavisen Aabenraa

Se alle navnene: De blev valgt

Ugeavisen Aabenraa

Her er overblikket: Det skal du vide inden dit besøg i den nye Julehjerteby

Ugeavisen Aabenraa

Nørreports butikker er klar med julehygge: Serverer julefrokost for gæsterne

Ugeavisen Aabenraa

KIS spritter af på valgsteder: Elever og vælgere holdes adskilt

Ugeavisen Aabenraa

Biblioteket anmelder: Medrivende, sprudlende og bevægende roman fra Indiens slumkvarterer

Annonce