Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Bamsehjælp til sønderjysk julemærkehjem

Troels Meyer både ligner og lyder som sit store forbillede, Flemming "Bamse" Jørgensen. Sammen med bandet BamseTrolle vil Troels Meyer gerne bidrage til at rejse penge til Julemærkehjemmet Fjordmark. Pressefoto
Kopibandet BamseTrolle, der har specialiseret sig i musikken fra Bamses Venner, har udgivet en speciel sang. Downloader man sangen til mobiltelefon eller computer, kan man donere et beløb til Julemærkehjemmet Fjordmark.
Annonce
Kollund: Det skal ikke være så corona-surt det hele. Sådan siger Troels Meyer, forsanger i kopi-bandet BamseTrolle, der optræder med musik af Bamses Venner.
Troels Meyer har lavet en corona-version af Flemming ”Bamse” Jørgensens sang ”Drenge” – men den er lavet med en bagtanke: Via bandets hjemmeside, www.bamsetrolle.dk, kan man både se og downloade sangen til sin mobiltelefon eller computer. Og så er det meningen, at man kan donere et valgfrit beløb til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund.
- Børnene kvitterer ved at sende en gigantisk tak og en virtuel bamsekrammer retur, lyder det fra Troels Meyer, der både lyder som og ligner legendariske Flemming "Bamse" Jørgensen, når han optræder.
Bandet havde ellers set frem til at uddele rigtige bamsekrammere ved debut-koncerter rundt omkring i landet denne sommer.
- Det er nu tvivlsomt, hvornår vi overhovedet kommer afsted, men vi bobler jo stadig af Bamse-musik- og livsglæde, så dette initiativ skal glæde andre og sende et signal om positivitet og håb, så alt ikke bliver så corona-negativt, som der er en tendens til i disse tider, siger Troels Meyer.
Forstander for Julemærkehjemmet Fjordmark Lasse Balsgaard er taknemmelig for det ”stærke signal” fra bandet.
- Vi glæder os alle til en rigtig krammer igen, og det gør ikke mindst de børn, vi har med at gøre på Julemærkehjemmet også. Vi håber selvfølgelig, at mange vil bakke op med en lille skilling for en god sang i vores gode sags tjeneste på Julemærkehjemmet, siger en taknemmelig forstander, der forleden havde besøg af forsanger Troels Meyer med guitar, hvor der var glad fællessang med ungerne på stedet, som netop var kommet tilbage efter ufrivillig corona-pause.
Håbet er, at mindst 500 personer downloader den velkomponerede sang, der skal sprede lidt glæde og sang rundt i de små hjem. Og selvfølgelig efterfølgende donerer lidt til julemærkehjemmets arbejde.
- Men hvis det bliver flere, bliver jeg både glad og stolt, siger den sønderjyske Bamse-kopi.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce