Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Brænd krudt af: Fem motionslege for hele familien

Boldspil kan være sjovt for både børn og voksne - især med et lille twist. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Barndommens lege fra villavejen er oplagt familieunderholdning og godt til at brænde krudt af på hjemmeferien. Brug, hvad I har, og giv de gamle lege et twist.

Ferietips: Der var en tid, hvor tablets, telefoner og udlandsrejser ikke var en selvfølge i sommerferien - og både børn og voksne fik tiden til at gå alligevel.

Faktisk er der masser af nye og gamle udelege, som med fordel kan trækkes frem i sommerferien.

Og det er godt for både børn og voksne, siger Dieter Toftkjær, der er aktivitets- og naturvejleder i Det Danske Spejderkorps og medforfatter til bogen "Vi vil ud" om udendørs familielege.

Annonce

- Legen udfordrer det sansemotoriske apparat og lærer barnet at begå sig socialt og kropsligt. Samtidig er legen ofte bygget omkring roller, og det er sjovt at opleve, hvordan man som familie begår sig i det, siger han.

Gemmeleg og pindetræk

En nem leg er forsvindingslegen "Sild i en tønde".

Det er en omvendt gemmeleg, hvor én person gemmer sig, og de andre leder. Når man finder personen, gemmer man sig med - så der gradvist bliver færre og færre, der leder, forklarer Dieter Toftkjær.

- Det er en supergod leg, fordi den skærper den rummelige opmærksomhed og kan leges både ude og inde. Barnet belønnes for at være modig og opsøgende, og der er noget hyggeligt ved at gemme sig sammen, siger han.

Hvis I har begrænset plads og børn, som trænger til at brænde krudt af, er styrkelege en anden mulighed.

Det kunne eksempelvis være "Trække pind", foreslår Dieter Toftkjær.

Her står to personer overskrævs på et kosteskaft med ryggen til hinanden. Herefter går det ud på at klemme lårene sammen og trække modstanderen baglæns henover en målstreg - ligesom i tovtrækning.

- Det er en klassisk styrkeleg, som er supersimpel og nem at gå i gang med. Alle kan finde ud af den, og du kan altid bygge videre på legen ved eksempelvis at udvide banen, siger han.

I kan også kombinere kendte legeredskaber, I har i forvejen, og give dem et nyt twist.

Eksempelvis kommer I langt med gadekridt og ungernes rulleskøjter, løbehjul eller skateboards, foreslår Liselotte Byrnak, der er udviklingskonsulent i Dansk Idrætsforbund med speciale i børn, skole- og familiemotion.

- Det er noget, mange fra forældregenerationen husker fra deres egen barndom, og samtidig har det virkelig fået en renæssance, siger hun.

Liselotte Byrnak foreslår, at I tegner en kridtbane på asfalten, som skal gennemføres.

I kan lave turneringer, stafetter eller forhindringer undervejs.

Humlen er bare, at I hygger jer med at kreere banen sammen.

- Løbehjulet har den fordel, at det er tilgængeligt for både voksne og mindre børn. Og jeg skal love for, at man både får aktiveret balancen, koordinationen og lår- og ballemuskler, siger hun.

Et fjerde bud er spikeball, roundnet eller smashball, som er blevet enormt populært den seneste tid, nævner Liselotte Byrnak.

Navnene dækker alle over en slags minitrampolin, som man på skift "slår" en bold ned i, hvorefter den hopper op med kurs mod medspilleren.

- Spillet er en blanding af bordtennis, volley og squash, fordi man kan forsøge at smashe hinanden ud, forklarer hun.

Igen kan spillet modificeres. Man kan spille med og mod hinanden - turnering eller bare alene.

- Man kan eksempelvis tilstræbe, at bolden skal ramme minitrampolinen og herefter bounce op i en spand, som man kan flytte for at ændre sværhedsgraden, nævner Liselotte Byrnak.

Hvorfor være aktiv med familien?

Sundhed: Leg og bevægelse er en god måde at flette motion ind i hverdagen.

 Sammenhold: Det at være aktiv sammen som familie giver nogle fælles referencer og oplevelser. Det er en slags teambuilding, hvis alle får lov at få succesoplevelser.

Motorik: Bevægelse fra barnsben styrker de motoriske og sociale færdigheder. Hvis barnet eksempelvis kan klatre og oplever at bevæge sig frit og på lige fod med de andre børnehaven, vil det typisk også give en følelse af selvtillid og kompetence.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Vær den gode pårørende: Tal om sygdommen og hjælp sådan her

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Biblioteket anbefaler: Find de gode historier til børnene

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Hjælp kommunen og vind en præmie: Kan du finde på det perfekte navn til nyt hus?

Ugeavisen Aabenraa

Sommerlæsning: Slug disse klassikere i din ferie

Ugeavisen Aabenraa

Hyld én, der hjalp dig godt hjem: Home uddeler priser med fokus på medmenneskelighed

Ugeavisen Aabenraa

Tidligere DGI-formand fortrød: Tove stiller ikke op for Venstre

Ugeavisen Aabenraa

Ny forskning: Disse kulhydrater forpurrer dit vægttab

Ugeavisen Aabenraa

Slut med fast adresse: Campingplads skal være for campister

Ugeavisen Aabenraa

Havneformand: Travl havn giver håb for hele kommunen

Ugeavisen Aabenraa

Louise ledte efter kærligheden i nyt TV2-program: Sådan er det gået hende

Ugeavisen Aabenraa

Skolestart? Øv trafiksikkerhed allerede i sommerferien

Ugeavisen Aabenraa

Søstre løber med kronprinsen

Ugeavisen Aabenraa

Ny bar er lige på trapperne: Den er opkaldt efter en bulldog

Ugeavisen Aabenraa

Derfor er lokale supermarkeder løbet tør for Chabeso: Kultsodavandens dage kan være talte

Ugeavisen Aabenraa

Opfordring til kommunens unge: Lad jer teste

Ugeavisen Aabenraa

Læs hvordan: Danskere har tjent formuer på at opkøbe udlejningsejendomme i Flensborg

Ugeavisen Aabenraa

Brænd krudt af: Fem motionslege for hele familien

Ugeavisen Aabenraa

- Streamer du ulovligt? Spot faresignalerne i tide

Ugeavisen Aabenraa

Lars fik en god oplevelse: Ankom til Raubling i god form og højt humør

Ugeavisen Aabenraa

Direktør fejrer jubilæum: - Jeg har ikke bagt mange speltboller eller klassens-time-kage

Ugeavisen Aabenraa

Unge tager føringen: Genbrug er blevet prestige

Ugeavisen Aabenraa

Familien Eskildsen klemt i det hurtige boligmarked i Aabenraa: Er flyttet ind hos konens bror, mens de venter på drømmehuset

Ugeavisen Aabenraa

Mæglere på vej mod rekordår i Aabenraa: Boliger i byen bliver revet væk - en fjerdedel af dem sælges som skuffesalg

Annonce