Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Breunings beretning fra verdenshavene: Maui – et hval zoo

"Der er så mange hvaler – der er lige én, der svang halen op mindre end halvtreds meter fra Capri – se der ligger en lige der i vandoverfladen." Privatfoto
Ægteparret Vinni og Carsten Breuning er på femte år i gang med at opfylde livsdrømmen om at sejle på verdenshavene. Indtil nu er der kommet to bøger ud af turen, og Ugeavisen Aabenraa har fået lov at bringe et uddrag fra bogen "Fra Sydkorset til Nordstjernen".

Det er tidligt om morgenen, da vi stævner ud fra Radio Bay i forventeligt to meter høje dønninger og kun ti knob vind fra SØ, vi får vinden ind agtenfra. Vi har nøje studeret vejrudsigten og har cirka tolv timer til at sejle tres sømil for at nå op til det berygtede stræde mellem Hawai‘i og Maui, inden der kommer tre til fire meter høje bølger fra nord – lige i snuden. Vi bliver derfor ikke overrasket, da vi kort efter, at vi er nået ud af havnen, hører kystvagten over VHF-radioen bringe en varsling ud til små både (det er os): bliv i havn, da der i løbet af aftenen kommer bølger på luvsiden af blandt andet Maui, der kan nå op til ni meter. Vi er stadig rolige, vi mener, at vi har lagt den rigtige strategi og skal nok nå ind i strædet og komme i læ af Maui, inden de mega bølger truer os.

I løbet af eftermiddagen forsvinder vinden, som vejrudsigten havde forudsagt, og vi fortsætter derfor for motor på to tusinde omdrejninger for at være sikker på at nå i læ. Underligt at opleve hvordan dønningerne lægger sig, inden de går i nord. Ved atten-tiden er vi nået frem og skal nu passere det værste stræde mellem Hawaii øerne, hvor der er fyrre sømil mellem de to øer. For en gangs skyld har vi valgt det rigtige vejrvindue. Der er ingen vind, normalt blæser her kuling. Der er heller ingen bølger, nærmest havblik, hvor der ofte her er mellem to til fire meter krappe søer. Heldigvis når vi i læ, inden de kæmpe bølger raser bag os.

...

Annonce

Der er så mange hvaler

Rigtig smart gjort af skipper, at overlade vagten igen til mig, da jeg skal sejle Capri op igennem den kun tre sømil smalle stræde mellem Kaho‘olawe (den ubeboede militærø) og Molokini krateret. Jeg kan i mørket ikke se Molokini kun Kaho‘olawe og må helt og aldeles stole på vores nye kortplotter, som jeg ikke er helt ”dus” med endnu. I guidebogen står der, at man kan være heldig, at se pukkelhvaler her i området. Jeg kan intet se i mørket og håber derfor, at hvaler ikke sover så tungt, at de ikke vågner, når de hører Capris motor.

Det går fint, og vi fortsætter op til byen Lahaina, hvor vi har reserveret en ankerbøje foran lystbådehavnen. Vi foretrækker denne gang at ankre op på en bøje, da man på det kraftigste fraråder at ankre her, idet der kun er meget lidt sand ovenpå den stenede koralbund. Klokken er fem om morgenen, og det bliver først lyst ved syv-tiden, jeg tilpasser derfor farten, så vi er fremme, når vi kan se bøjen.

Carsten Breuning på ét af de mange smukke steder, som ægteparret har været på deres fem år lange tur. Næste stop er Alaska og nordlyset. Privatfoto

Carsten har overtaget vagten, og jeg har fået halvanden times søvn, da han vækker mig. Pludselig hører jeg, at han sætter farten helt ned og tænker - er vi mon allerede ved bøjen? En noget koncentreret skipper står ved roret og stirrer frem for sig, mens han udbryder: Der er så mange hvaler – der er lige én, der svang halen op mindre end halvtreds meter fra Capri – se der ligger en lige der i vandoverfladen! Jeg tror næsten ikke mine øjne, da jeg ser flere hvaler og blåst omkring os.

Vi binder os op på en ankerbøje – tro det eller ej - midt i en hval zoo. Det viser sig, at Hawaii øerne er det sted i det nordlige Stillehav, hvor den største population af pukkelhvaler søger hen for at parre sig eller føde deres kalve i vintermånederne fra november til april, hvorefter de søger tilbage til Alaska for at ernære sig. Hawaiianerne påstår, at over halvdelen af de femogfirs tusinde pukkelhvaler, der findes, er født i Hawaii området, og mange af dem søger år efter år tilbage hertil i vintermånederne.

Jeg har aldrig set en pukkelhval før, det er den næststørste hval efter kaskelothvalen, som vi har set for ti år siden nede ved New Zealand. Derudover har vi set fem killer whales (spækhuggere) tæt på Capri, da vi sejlede fra Galapagos til Marquesas.

Det er vores første dag i dette hval-paradis. Vi er vildt imponeret, når vi ser blåst, rygfinner og haler, der stikker op over havets overflade, også selvom vi indtil nu kun har kunnet betragte dem på afstand.

Capri har indtil videre bragt ægteparret Breuning over Atlanterhavet, rundt i Caribien, Galapagos, USA, Fransk Polynesien og Hawaii. Privatfoto

Men da vi sidder ude på fordækket ved solnedgang og nyder vores velfortjente G&T, overraskes vi, så vi er lige ved at tabe vores drink, da to voksne hvaler og en kalv på deres aftentur svømmer hen mod Capri. Jeg fór ud til stævnen, og Carsten får hastigt kameraet frem. De er nu kun tyve meter fra Capri – wauw – de fortsætter og er nu tæt på vores ankerbøje. Carsten filmer, selvom mørket er ved at falde på – men hvad sker der nu?

En af de megastore turistkatamaraner kommer blæsende i fuld fart ind foran Capri. Hvalerne opfanger faren, vil skifte kurs i en fart og i al deres tumult rammer de kæden til ankerbøjen. Shit, jeg håber vores fortøjninger og klamper holder. Vi har da hørt om uheldige sejlere, der har fået deres ankerspil revet i stykker af en hval, der kom i nærkontakt med deres ankerkæde. Vi er heldige, men hvalerne er selvfølgelig herefter dykket ned i havet. Utroligt at de kæmpe dyr kommer ind på så lavt vand, vi har kun femten meter under køl.

...

Annonce

Fem meter lang baby

Her ved Maui ligger vi ankret op på sejlklubbens ankerkugle i et farvand, der er godt beskyttet mellem fire vulkanøer, og hvor vanddybden højest er et hundred og halvtreds meter. Området er derfor særligt populært hos hunhvalerne, der her kan føde deres kalve i fredelige omgivelser. Det er noget af ”en baby” hun føder, kalven kan blive op til fem meter lang, lige så lang som moderens hoved, og den kan veje op til knap to tons. Graviditeten varer elleve en halv måned. ...

Ofte har vi i vores beretninger skrevet, at Vinni og Carsten aldrig følger statistikkerne, når det kommer til meteorologi og oceanografi. Når vi er ankommet sker der ofte det, der kun meget sjældent sker. Det sker også her, uden at det skyldes vejrguderne eller kong Neptun, da vi ligger på denne ankerbøje - men denne gang er det en MEGA positiv oplevelse. Hvalfødsler ses næsten aldrig. Gæt engang - under firs meter fra Capri sker det, der næsten aldrig ses af mennesker – en kalv der kommer til verden – Vi er blevet gudforældre til en hvalkalv! udbryder Carsten.

Annonce

Wauw, det er kalven

Det er lørdag den 1. februar klokken er cirka tolv, og vi er lige nået hjem til Capri efter at have været på indkøb. Jeg står nede i køkkenet og er ved at lægge varerne i køleskabet, da jeg hører Carsten råbe: Vinni, skynd dig op, en hale her lige ved siden af Capri. Jeg skynder mig op og ser rigtig nok en hvalhale oppe over vandoverfladen, men den dykker kun halvt ned. Underligt, at hvalen bliver liggende lige under overfladen med halen rejst halvt op – er den mon syg? Der sker intet de næste minutter.

Mon de parrer sig? spørger jeg Carsten, det mener han ikke, for han nåede kun at se én hval. Pludselig går det op for mig, hvad der sker, og jeg udbryder: Den er da ved at føde sin kalv. Nu kan det nok være, at vi får kameraerne frem. Jeg ved ikke, hvor længe vi sidder og venter med spænding, men efter måske kun fem minutter sker der noget, halen glider langsomt ned under havoverfladen, og det ser ud som om, at hvalen vender sig om lige under vandoverfladen, og pludselig ligger der en grålig udefinerbar masse, der flyder ved siden af hvalen. Hvad er dog det?

Før jordomsejling havde både Vinni og Carsten Breuning gang i karrieren, men nu er den stramme kalender og mange møder erstattet af en ustruktureret tilværelse. Nu er deres liv fyldt med ubeskrivelige naturoplevelser, fantastisk marine liv, møder med fantastiske mennesker og får muligheder for at møde andre kulturer og andre livsstile. Ægteparret betragter denne rejse som en gave, og de har aldrig fortrudt, at de sejlede afsted. Privatfoto

k.11.3.2: Moderhvalens hale stikker halvt op over vandet – hun er ved at føde sin kalv.

Moderen sender et højt blåst, og nu kommer der et lille bitte blåst ved siden af moderen, og endnu et lille blåst og et til. Wauw, det er kalven. Meget langsomt begynder de at svømme. Den grålige ”sæk” bliver liggende flydende i vandoverfladen, som vi formoder er moderkagen, vi ser heldigvis ingen hajer i nærheden, som kan blive tiltrukket af den efterladte moderkage.

Så er der gang i den lille kalv, der kun kan opholde sig under vandet i tre til fem minutter, hvor moderen kan holde vejret i op til fyrre minutter. Nu begynder den nyfødte kalv at lege og vise sig for sin mor, den plasker med halen i vandet og springer ud af vandet – jeg er sikker på den ”råber”: ”Jubii, se jeg er født!”, og mor applauderer den med at plaske sine store luffer ned i vandet. Et mageløst syn og oplevelse.

...

Annonce

Vuggevise fra en hval

En aften hvor jeg er gået tidlig i seng, sidder Carsten i salonen og læser, da han pludselig hører hvalsang. Det er åbenbart særlig hannen, der har udviklet komplicerede og lange melodier eller sange. De kan synge i op til en halv time. Han bruger sangen til at gøre kur til hunnen, men han bruger også sangen til at imponere og styrke sig i forhold til de andre hanner, han skal konkurrere imod. Hunnen kommunikerer også med lyde, men kun af kortere varighed.

Læseren skal her forestille sig, at vi ofte bliver sunget i søvn med en vuggevise fra en hval – det er der kun få mennesker, der er forundt at opleve.

Det sker også, at jeg vækkes midt om natten af hvalblåst, som lyder så tæt på Capri, at jeg hvert øjeblik forventer, at hvalens kondenseret udåndingsvand drypper ned gennem forlugen ude i forkahytten, hvor vi sover.

...

Som sagt så har Carsten og jeg endnu ikke besluttet, om vi efter Mexico sejler mod vest eller syd og øst. Hvis vi vælger ikke at sejle mod vest, da har jeg tidligere sagt til Carsten, at jeg vil ærgre mig over ikke at få mulighed for at snorkle eller dykke med pukkelhvalerne i deres yngle- og parringsområde ved Tonga. Selvom det her ved Hawaii øerne er forbudt at svømme og snorkle med hvalerne med henblik på at give dem fred, så har vi haft mageløse oplevelser i selskab med pukkelhvalerne, også selvom det har været over havoverfladen. Jeg har derfor efter vores ophold ved Maui intet at fortryde, hvad angår pukkelhvaler, hvis vi ikke når til Tonga.


Gæt engang - under firs meter fra Capri sker det, der næsten aldrig ses af mennesker – en kalv der kommer til verden – Vi er blevet gudforældre til en hvalkalv! udbryder Carsten.

Fra bogen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ny pride skal gøre folk klogere på LGBT: Uvidenhed er grobund for mange fordomme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Her er overblikket: Sådan kan du være med til den første pride i Aabenraa

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Se billederne fra en fed koncert: D-A-D førte mig tilbage til de glade 90'ere

Ugeavisen Aabenraa

Jonas har selv været med til at tale Aabenraa ned: Jeg er stolt over den store opbakning, jeg mærker til ny pride

Ugeavisen Aabenraa

Marathonløb blev afviklet: - Det er surrealistisk

Ugeavisen Aabenraa

Karsten lever drømmen ud: Dropper skrivebordet for at blive naturvejleder

Ugeavisen Aabenraa

Rejselysten er for alvor tilbage: Folk står i kø for at få nyt pas

Ugeavisen Aabenraa

Supermarkeder lukrerer på mindre grænsehandel: Røde tal på bundlinjen er vendt til store overskud

Ugeavisen Aabenraa

Lone skal tage hånd om de social udsatte: De svageste får nu deres egen sygeplejerske

Ugeavisen Aabenraa

Dorte er eneste kandidat fra syd

Ugeavisen Aabenraa

Opfordring fra kommune til alle: Søg penge til at skabe en gul fest

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: De skal konfirmeres

Ugeavisen Aabenraa

Nyt byrum får hængekøjer og insekthotel

Ugeavisen Aabenraa

Dronningen fejrede uforglemmelig begivenhed: - Denne markering var jeg mest ked af at undvære i 2020

Ugeavisen Aabenraa

Borgmesteren var lettet efter besøg: Det eneste, vi manglede, var at synge en sang

Ugeavisen Aabenraa

En lille ændring får stor betydning for dette års DHL-stafet: Kan holdes helt uden restriktioner

Ugeavisen Aabenraa

Flere hundrede bød dronningen velkommen med klapsalver: Thea, Esther og Aviaaja kom helt tæt på dronningen

Ugeavisen Aabenraa

Her er programmet for kongehusets fejring af Genforeningen: Dronningen besøger fire kommuner på én dag

Ugeavisen Aabenraa

Her er Aabenraas gave til dronningen: Får smykke med speciel historie

Ugeavisen Aabenraa

Elever med på historisk billede: Endelig får Anna og Lasse mødt dronningen

Ugeavisen Aabenraa

Padborg Fjernvarme bruger lokale potentialer og skaber grøn energi

Ugeavisen Aabenraa

Ingen publikum i Genforeningsparken: Sådan kan du være med til dronningens besøg

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: Weekendens konfirmationer i Aabenraa, Rise og Bov

Annonce