Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Byggegrunde bliver snart klar efter ufrivillig pause: Naboer er stadig betænkelige

Støjen fra både Haderslevvej og Stolligvej kan komme til at genere både de eksisterende beboere og de kommende. Det frygter i hvert fald naboerne til den nye udstykning på Stolligvej. Illustration: Åhuse
De nærmeste naboer er stadig ikke begejstrede for den nye, private udstykning med 20 parcelhusgrunde ved Stolligvej.

AABENRAA: I august var byggemodningen i fuld gang på bakken ved Stolligvej, hvor gården Vennersminde tidligere lå. Men så kom en afgørelse fra Planklagenævnet:

Lokalplanen kunne ikke godkendes  fordi kommunen ikke havde taget tilstrækkeligt hensyn til den nærliggende transformatorstation.

Bygherren, Åhuse fra Haderslev, måtte stoppe arbejdet øjeblikkeligt, og Aabenraa Kommune gik i gang med at udarbejde en ny lokalplan for området, hvor der skal ligge 20 nye parcelhuse.

Annonce

Den nye lokalplan blev onsdag endeligt godkendt i byrådet i Aabenraa, og så kan arbejdet med byggemodningen fortsætte.

Det var naboer til projektet og Danmarks Naturfredningsforening, der sammen havde klaget til Planklagenævnet over en hel række forhold i forbindelse med udstykningen. Men det var kun den manglende hensyntagen til transformatorstationen, som Planklagenævnet tog stilling til.

Den er nu indarbejdet i den nye lokalplan, men naboerne er stadig ikke begejstrede. Det er blandt andet udformningen af en kommende støjvold mellem Haderslevvej og den nye udstykning, der bekymrer dem:

- Der er kommet mange gode ting med i den nye lokalplan, men vi er ikke helt i mål endnu. Vi er blandt andet bekymrede, fordi kommunen godkender et ændringsforslag fra bygherren, der betyder, at der bliver mindre plads til den dobbeltrettede cykelsti, der skal anlægges langs Stolligvej, siger Eva Papendick, der bor på Stolligvej over for den nye udstykning.

Vold eller mur

Philip Tietje (V), der er formand for vækstudvalget, slår fast, at der er plads nok til en dobbeltrettet cykelsti.

- Afstanden mellem vejen og cykelstien bliver på 70 centimeter, og det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, slår han fast.

Kommunen og bygherren, Søren Winther fra Åhuse, var i første omgang ikke helt enige om udformningen af støjvolden. Kommunen havde gerne set en lidt bredere vold, der ville tage sig mere naturligt ud i landskabet. Men den ville samtidig betyde, at grundene ud mod Stolligvej ville blive meget små.

Derfor er det indgået et kompromis, der betyder, at støjvolden bliver smallere i forhold til højden.

Naboerne havde dog hellere set en anden løsning - nemlig en støjskærm, som dog er noget mere bekostelig for bygherren.

- Det er lige så meget på grund af de nye beboere, at vi gerne ser en ordentlig støjafskærmning. Der er rigtigt meget støj fra Haderslevvej, efter at træerne på grunden er blevet fældet. Vi andre ved godt, at vi ikke kan tale sammen ude på terrassen, men det er da synd for alle dem, der nu tror, de skal ud og bo på landet, hvor der er ro og fred, siger Eva Papendick.

Philip Tietje fortæller, at der endnu ikke er afsat penge på kommunens budget til den dobbeltrettede cykelsti langs Stolligvej.

Men den er rykket længere op på listen over de cykelstiprojekter, der skal prioriteres højt, siger han.

Det er lige så meget på grund af de nye beboere, at vi gerne ser en ordentlig støjafskærmning.

Eva Papendick, nabo til ny udstykning ved Stolligvej

Klar med en ny

Planklagenævnets afvisning af den oprindelige lokalplan for Vennersminde-grunden på Stolligvej er ikke noget enkeltstående tilfælde. Inden for denne byrådsperiode har Aabenraa Kommune fået afvist tre lokalplaner i nævnet.

Udover lokalplanen ved Stolligvej gælder det lokalplanen for 20 parcelhusgrunde ved Gamle Tøndervej i den sydlige del af Aabenraa og lokalplanen for den nye jollehavn ved Loddenhøj.


Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Vi bruger flere og flere penge på skønhed: Julie vil gerne være den bedste udgave af sig selv - kvinder står i kø for at få tid i hendes vippeklinik

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Borgmester har fået corona - går glip af første byrådsmøde

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ejendomsmægler flytter et skridt ned ad bakken: - Det er byens bedste beliggenhed

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Nyt liv i gammel præstegård: Ny ejer er i gang med den helt store overhaling

Ugeavisen Aabenraa

Aabenraa sagde farvel til en stor erhvervsmand

Ugeavisen Aabenraa

Uddrag fra Peder Meldgaards biografi: Ingen jammer fra min side. Kun tak.

Ugeavisen Aabenraa

Historisk interessante togskinner kan give problemer for kendt julehjerteby

Ugeavisen Aabenraa

Vi kan lære af Peder Meldgaards liv: Smid filtret væk og engagér dig i din by og dine medmennesker

Ugeavisen Aabenraa

Stor opbakning til byens butikker: Aabenraaerne har købt lokalt gavekort for tre millioner kroner

Ugeavisen Aabenraa

Lokal yin yoga-lærer udgiver digtsamlinger

Ugeavisen Aabenraa

Team Rynkeby lancerer deres egen øl: Skal give halvanden million kroner til Børnecancerfonden – på bare fire uger

Annonce