Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Corona aflyser sønderjysk julehit

Man kommer hinanden ved i Julehjertebyen på Storetorv i Aabenraa, men det kommer ikke til at ske i 2020, hvor den populære tradition er aflyst på grund af corona-konsekvenser. Arkivfoto: Timo Battefeld
Den 12. udgave af Julehjertebyen i Aabenraa er aflyst. Det er utryghed blandt de frivillige, der er hovedårsagen.
Annonce

Aabenraa: Der bliver ingen 2020-udgave af Julehjertebyen. Det er meldingen fra formanden for Et Hjerte for Alle, borgmester Thomas Andresen (V).

Blandt de frivillige, som bærer den praktiske gennemførelse af Julehjertebyen, har der været en udbredt utryghed ved at skulle være så tæt sammen i og ved de små huse på Storetorv.

Samtidig har styregruppen for den populære tradition forhørt sig hos politiet, der i disse coronatider heller ikke kunne anbefale af gennemføre.

- Det er netop dét med, at man kommer hinanden ved, der er det bærende i Julehjertebyen, og det er dét, vi ikke må, siger borgmester Thomas Andresen (V), formand for Et Hjerte for Alle.

- Jeg beklager det naturligvis meget og anser det som en følge af alle de forholdsregler, der træffes i forbindelse med covid-19. Det er også meget beklageligt, fordi vi samler penge ind for at kunne dele ud til familier, der måske netop i coronatiden vil få det svært, tilføjer borgmesteren.


Det er netop dét med, at man kommer hinanden ved, der er det bærende i Julehjertebyen.

Thomas Andresen (V), borgmester og formand for Et Hjerte for Alle
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce