Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Dom i narkosag: Litauer havde 32,6 kg amfetamin i bilen

Fyns Politi.
Forsøg på at smugle en stor mængde amfetamin ind i Danmark via Frøslev mislykkedes. Nu er den 22-årige narkosmugler fra Litauen blevet dømt i sagen
Annonce

FRØSLEV: En 22-årig litauisk mand blev onsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt tolv års fængsel samt udvisning for bestandig for indsmugling af 32,6 kilo amfetamin. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse

Den 14. november 2019 ved Frøslev Grænseovergang blev den 22-årige i en personbil taget ud til kontrol af den særlige Politi- og Toldenhed, som er et samarbejde mellem Toldstyrelsen og Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ved kontrollen fattede Toldstyrelsens narkohunde interesse for køretøjet, og ved en undersøgelse i Toldstyrelsens undersøgelseshal fandt tolderne 8,6 kilo amfetaminolie, der omregnet til fast stof svarer til 32,6 kilo på gadeplan.

Den 22-årige blev derefter anholdt af betjente fra UKA Vest og har siddet varetægtsfængslet frem til dommen.

Den tiltalte, der blev dømt i henhold til anklageskriftet, har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen på stedet.

Politiinspektør Brian Fussing fra UKA Vest betegner sagen som et godt eksempel på, hvad et effektivt og professionelt samarbejde myndighederne imellem kan føre til.

- Vi ser med stor alvor på denne form for kriminalitet og er meget tilfredse med, at det er lykkedes for os at tage en så stor en mængde amfetamin ud af markedet, siger Brian Fussing ifølge pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce