Annonce
Ugeavisen Aabenraa

En eksil-nordjydes første gang til frokost

Medierådgiver på Ugeavisen Aabenraa, Casper Lynge Givskov, var i sidste uge til sin første ringriderfrokost i Aabenraa. Det var en stor oplevelse for nordjyden, som kalder stemningen for fantastisk. Foto: Claus Thorsted
På trods af Danmarks få kvadratkilometer og de korte afstande, der er imellem byerne, skal man ikke køre i mange timer, før posen med kultur og traditioner virkeligt får sig en rystetur af dimensioner. Det her er min oplevelse af ringriderfrokosten i sidste uge.
Annonce

Jeg kommer fra nordens Paris, også kendt som Aalborg. En by på cirka 115.000 indbyggere placeret midt i Limfjorden med Aalborg tårnet som vartegn, et sprudlende liv i midtbyen, for slet ikke at glemme Jomfru Ane Gade som det totale centrum for fest i regionen torsdag, fredag og lørdag året rundt. Hvert år i maj skydes et af Europas største karneval af, Tall Ship Races kommer ofte til byen og så ligger et af Danmarks store universiteter også placeret i gode gamle Aalborg. Der er gang i den i postnummer 9000. Som lille husker jeg byfesterne i Vejgaard, den lille forstad til Aalborg, som jeg voksede op i, som årets højdepunkt – det var lykke.

Men hvorfor skriver jeg alt det her om en by 300 kilometer væk? Jo – for otte år siden valgte min daværende kæreste (nu kone) og jeg at hive teltpløkkerne op og flytte sydpå. Hun er fra Sønderjylland, og jeg så det som et eventyr at komme herned, høre mere af den vidunderlige dialekt, hun talte, når hun snakkede med sin familie og ikke mindst at blive taget imod af den sønderjyske lune og varme.

Oven i sådan en flytning følger der en masse ting med. Hér kommer kulturen og traditionerne ind i billedet. Hvor jeg var vant til at leve i ”storbyen,” hvor de gamle dyder ikke blev husket, og hvor en kage var en kage, en pølse var en pølse, kom jeg nu til et område, hvor der er kager til helt specifikke anledninger og traditioner og en grillmedister var lige med ét omdøbt til en ringriderpølse. Det er fantastisk – intet mindre.

Den tradition, eller nærmere institution, der har ramt mig mest, og som faktisk har sat sig lige midt i hjertekulen, er ringridning. Et arrangement, der bliver holdt i utallige byer og små flækker rundt i Sønderjylland, hvor hundredvis af frivillige knokler for at få årets ringriderfest stablet på benene.

Jeg har deltaget til Broager ringridning i de sidste syv år, og i år skulle jeg så opleve at være med til ringriderfrokosten i Aabenraa. Den ligger traditionen tro om mandagen efter ringriderweekenden, og jeg må bare sige én ting – DET VAR HELT FANTASTISK!

Jeg har aldrig – heller ikke i gode gamle 9000 – oplevet en stemning som den, der var i teltet mandag. Allerede fra første sang var alle 1700 deltagere oppe og danse, skåle og synge med på bandets perfekt timede medleyer af schlagere, drukviser og stadionhymner. Ind imellem musikken blev der serveret mad for os, der blev holdt taler og årets ringriderkonge blev hyldet og tiljublet.

Noget af det, der faktisk gjorde størst indtryk på mig var, at et ægtepar, som er medlemmer af ringriderkomitéen, blev anerkendt på scenen for at være med til at arrangere festen i 25 år – I 25 ÅR! Det var to dedikerede ildsjæle, som sikkert bare synes, det er hyggeligt at være med til at gøre noget for byen, men som her 25 år senere har gjort det til en kæmpe del af deres liv. Det var meget inspirerende.

Jeg er faldet for egnen, folkene og traditionerne. Og for min del er udkantsdanmark et fantastisk sted at bo og leve. Jeg vil blive ved med at suge traditionerne til mig, og jeg er overbevist om, at jeg på et tidspunkt også kommer til at tage Æ SPROCH til mig!

Jeg har aldrig – heller ikke i gode gamle 9000 – oplevet en stemning som den, der var i teltet mandag.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce