Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Få dine planter helskindet gennem ferien

Du kan formentlig ikke gøre haven fuldstændigt selvkørende i sommermånederne. Men med de rigtige forholdsregler kan du godt rejse fra haven i nogle dage uden opsyn. Genrefoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skygge, udluftning og fugt er nøgleordene, når planter, krukker og drivhus skal klare sig igennem et par ferieuger alene.

Bolig: Det er et paradoks, mange haveejere kender til:

Man knokler, nusser og gør sig umage i haven hele foråret og sommeren. Når alting bærer frugt og står allersmukkest, rejser man væk på ferie. Og når man kommer hjem igen, er planterne klasket helt sammen.

Men faktisk behøver det gode forarbejde ikke at være spildt.

Annonce

- Tingene vil sjældent kunne passe sig selv fuldstændigt. Men der er flere ting, man selv kan gøre, for at planterne ikke dør i varmen, siger Louise Møller, der er gartner og havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

Begynd på terrassen

Helt lavpraktisk vil planterne have en lavere fordampning, hvis de rykkes ind i skyggen.

Herefter skal der vand til - og det kan ske på flere måder. Den lavpraktiske er at spørge, om naboen vil vande hver fjerde dag.

Den anden mulighed er selvvandingskrukker, hvor man fylder et lille vandreservoir, som langsomt siver ud i jorden.

- De kan være ganske effektive. Og de er ofte lavet af plastik, som samtidig betyder, at fordampningen er mindre end i en terrakotta lerpotte, hvor der fordamper en del vand ud gennem siderne, siger Louise Møller.

Andre bruger en tredje løsning, hvor man stiller en spand med vand ved siden af potteplanten - og forbinder de to med en tyk "væge" af bomuldssnor.

- Idéen er, at vandet langsomt siver over. Men det er ikke en løsning, jeg selv ville sætte min lid til, siger Louise Møller.

Selve jorden kan også være med til at holde på fugten, tilføjer Mathias Stephansen, der er gartner ved Jespers Planteskole i Holstebro.

Han har selv forsøgt sig med en købt jordblanding, der er iblandet ler.

- Forskellen er tydelig, når jeg sammenligner med mine andre krukker. Jorden holder sig fugtig i meget længere tid - og jeg kan nøjes med at vande hver tredje dag, selv om det er varmt, siger Mathias Stephansen.

Kapillærkasser fungerer også godt, lyder det enstemmigt fra eksperterne.

Så giv dem en ordentlig påfyldning inden ferien.

- Jeg bruger også selv kapillærkasser derhjemme, og jeg hælder gerne en slat gødning eller næring i - så siver det langsomt ud. Så slipper man for hele tiden at måle gødning op og dosere i vandkanden, siger Mathias Stephansen.

Annonce

Kig herefter på drivhuset

I de varme sommermåneder er det vigtigt, du lufter ud - eller får naboen til det.

- Jeg har selv en automatisk vinduesåbner, som åbner, når temperaturen inde i drivhuset bliver for høj. Det er jo også en mulighed, siger Mathias Stephansen.

Udluftningen er vigtig, fordi den både sænker temperaturen og luftfugtigheden.

- Ellers kan planterne få det så varmt, at fordampningen bliver for stor i forhold til deres bladmasse. Og sekundært øger man risikoen for skadedyr, bladlus og svampesygdomme, siger Mathias Stephansen.

Som en sidste ting bør du kaste et blik på køkkenhaven.

Grøntsagerne udvikler sig nemlig i de varme sommermåneder, og derfor er det afgørende, at planterne har adgang til vand.

- Derfor kan det være en god ide at dække jorden med eksempelvis halm eller græsafklip, så du mindsker fordampningen mest muligt, siger Louise Møller.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Lokkemad: SønderjyskE uddeler 500 gratis sæsonkort

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Kohberg kæmper en hård kamp: Svært at finde faglærte bagere

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Har du set dem? Nye lokale vandfontæner får opmærksomhed i resten af Danmark

Ugeavisen Aabenraa

Fem arkitektoniske perler: Hvilken har du som favorit

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder af kronprinsens løb med 18.000 sønderjyder: - Sønderborg har mit hjerte

Ugeavisen Aabenraa

Alle er med: Forsigtig aftale om kommunens økonomi

Ugeavisen Aabenraa

Hurtig oplevelse til udsatte børn: Kian kørte 300 kilometer i timen

Ugeavisen Aabenraa

Karsten bliver ved til kroppen siger stop: Glæden ved arbejdet er lige så stor som for 47 år siden

Ugeavisen Aabenraa

Sønderhav har fået ny pølsedronning: Folk strømmede til Bentes pølsevogn

Ugeavisen Aabenraa

Nyt supermarked har alt godt til verdenskøkkenet

Ugeavisen Aabenraa

Desperat hotel mangler en kok: Udlover nu en stor dusør

Ugeavisen Aabenraa

Lukas blev kørt ned i morgentrafikken: Anerkender dem, der hjalp ham, med en gave

Ugeavisen Aabenraa

Se billederne: Børn og voksne fik sig rørt i det flotte sensommervejr

Ugeavisen Aabenraa

Tyskere køber bolig i det danske grænseland som aldrig før

Ugeavisen Aabenraa

Oplev de lokale buskyttere kæmpe om DM: Aabenraa vært for stort mesterskab for første gang

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: De skal konfirmeres

Ugeavisen Aabenraa

Polsk mand brød ind i kirke: Politihunde fik ham opsnust

Ugeavisen Aabenraa

21-årig hjalp hovedmænd med indsmugling for 20.000 kroner i sønderjysk narkosag: Slipper uden fængsel

Ugeavisen Aabenraa

Tysk tilflytter søger nye venner: Lokker med lækker grøntsagssuppe

Sønderjylland

To forretninger bliver til én: Ejendomsmægler fra Hammerslag skifter partner

Ugeavisen Aabenraa

Fra jeans til modetøj: I 30 år har Hanne klædt os moderigtigt på

Ugeavisen Aabenraa

Derfor er Løgumklostervej stadig spærret: Problemer giver en måneds forsinkelse

Ugeavisen Aabenraa

750 brandhaner skal væk: Regning på mindst 10 millioner kroner venter Aabenraa-borgere

Annonce