Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Fik en pris for gejst, godt humør og vilje: Men egentlig er Fleur ret genert

Håndbold har Fleur Mørk ikke spillet i mange år, men alligevel fylder sporten rigtig meget i hendes liv. Hun har engageret sig passioneret i Rødekro Håndbold IF som bestyrelsesmedlem, igangsætter af sociale aktiviteter og koordinator af stævner, sponsorater og håndboldskole - af den grund, at resten af familien spiller eller er træner i klubben, og så er det en familieinteresse. Foto: André Thorup
Fleur Mørk spiller ikke håndbold, men er alligevel en vigtig person i Rødekro Håndbold IF. Hun er det centrale samlingspunkt for de sociale aktiviteter, og det fik hun forleden en pris for.

Aabenraa: - Der kommer hende med det dejlige smil."

Den kommentar på gågaden fra en kvinde, som Fleur Mørk kun havde mødt en gang på sit arbejde i Kirsebærhavens Aktivitetscenter, er noget, som den 45-årige kvinde fra Tumbøl ikke lige glemmer med det samme.

For egentlig er hun lidt genert, fordi hun stadig taler med tysk accent, og nogle gange drejer ordene.

Annonce

Men andre lægger mærke til hende, fordi hun med godt humør, gejst og vilje får ting til at ske, som gør andre glade.

Forleden blev hun trukket frem i første række og hædret for netop dette, da hun fik prisen som årets seniorleder i Aabenraa Kommune, og det var ikke lige det, hun havde forventet skulle ske den aften.

- Jeg blev lokket til overrækkelsen med, at det var min mand, der skulle have en pris. Så jeg tænkte, at der måtte være sket en fejl, da de sagde mit navn, griner hun højt.

Bakker op om familiens interesse

Fleur Mørk har det nemlig bedst bag kulissen, men hun betyder så meget for de andre i klubben Rødekro Håndbold IF, at de havde indstillet hende til prisen med ord som "uundværlig blæksprutte", "centralt samlingspunkt", "glad, imødekommende og villig til at hjælpe" og "arbejder utrætteligt".

- Aj, det var lidt pinligt, for jeg behøver altså ikke være midtpunkt. Jeg er ikke sådan en, der siger "har I set mig?". Derfor er det lidt mærkeligt for mig at få en pris, men selvfølgelig er det dejligt, at man bliver værdsat, og at de synes, det er fedt det, jeg laver, fortæller hun.

I den lokale håndboldklub er hun ud over at være bestyrelsesmedlem også primus motor i sociale aktiviteter. Hun arrangerer fællesspisninger hver måned, holder loppemarkeder, så klubben kan tjene nogle penge, arrangerer fastelavnsfest for de mindste og fest for de voksne med over 600 deltagere. Hun står også for at opkræve kontingenter, skaffe sponsorater og er med til at afvikle håndboldskole og det store internationale stævne, som klubben står bag hvert år.

At få en pris for sit frivillige arbejde var ikke lige det, Fleur Mørk havde forestillet sig. Hun har det bedst bag kulissen med at arbejde for at gøre andre glade, men forleden blev hun hevet frem og hyldet for sit store frivillige arbejde i Rødekro Håndbold IF. Foto: André Thorup

Kort sagt bruger hun næsten al sin fritid i klubben - og det uden selv at røre en håndbold.

- Det er mange år siden, jeg har spillet, men det gør resten af familien. Det var på grund af børnenes interesse for håndbold, at det var her, jeg valgte at engagere mig. Og jeg tænkte "hellere være lidt mere engageret ét sted end for flyvsk og engageret for mange steder," fortæller Fleur Mørk.

Annonce

Har fået et netværk gennem frivilligt arbejde

Fællesskabet er hendes drivkraft, for det sociale betyder meget i en klub og for at fastholde de unges interesse, men det har også været en god måde for hende at blive integreret på.

- Det har været en god måde for mig, for jeg har fået et netværk. Jeg møder altid nogen, jeg kender, og jeg synes, det er mega hyggeligt at være sammen om tingene. Jeg vil fællesskabet, og jeg synes, det er vigtigt, at forældrene bakker deres børn i den sport, de nu dyrker. Man har godt af at være sammen med sine børn, og vi er fælles om interessen for håndbold, forklarer hun.

Blå bog

Fleur Mørk er 45 år og født og opvokset i Hamborg.

For 21 år siden blev hun kæreste med Mick og han var grunden til, at hun flyttede til Danmark. De er stadig kærester og har i dag tre børn sammen.

Familien bor i Tumbøl, men er alle aktive i Rødekro Håndbold IF og Rødekro-Aabenraa Håndbold.

Til daglig er Fleur aktivitetsmedarbejder i Kirsebærhavens Aktivitetscenter, hvor hun organiserer de ønsker og behov, som bruger har.

Det skal forstås på den måde, at Fleurs mand er træner i klubben, og børnene enten spiller, har spillet eller er træner. Dermed krydses deres veje også altid i enten hallen i Rødekro eller i Arena Aabenraa, og derfor er det også okay for mand og børn, at Fleur engagerer sig så meget, selvom hun ikke spiller håndbold.

- Det er nemmere, når det er en familieinteresse. Men det er også en måde at vise dem på, at man skal give noget for at få noget tilbage. Og det er dejligt at gøre det som frivillig - at gøre noget uden at få betaling for det. Det har de fundet ud af og synes er sjovt. Det er også med til at give dem et godt fundament, for de lærer f.eks. også at stå foran 60 andre børn og tale, siger hun.

Annonce

Kun ting hun selv kan gennemføre

For hende selv handler det om at gøre noget, som gør andre glade.

- En fællesspisning er jo en lille ting at arrangere, men i løbet af en aften kommer der 100 børn med familier og spiser med, og det er mega hyggeligt i sådan en klub. I en travl hverdag er det vigtigt at kunne sætte sig ned og hygge sammen, og med en fællesspisning slipper familierne for at tænke på aftensmad, forklarer hun.

Fleur Mørk har mange jern i ilden, men da hun kender mange, får hun næsten altid hjælp. Men som igangsætter og organisator har hun altid en sætning i hovedet, når hun får en god idé:

- Jeg går ikke i gang med ting, jeg ikke kan gennemføre på egen hånd. Jeg skal kunne gøre det selv, hvis der nu ikke kommer nogen, der vil hjælpe, siger hun.

Det har været en god måde for mig, for jeg har fået et netværk. Jeg møder altid nogen, jeg kender, og jeg synes, det er mega hyggeligt at være sammen om tingene.

Fleur Mørk
Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Verdens bedste o-løbere skal dyste i Aabenraas snørklede gader: Du kan også løbe med

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ordblinde Lars skriver sine dæmoner ud i sin første krimi: Selvfølgelig skulle den foregå i ungdommens Aabenraa

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Nu skal årets mester findes: Afgørelsens time i løb på Padborg Park

Ugeavisen Aabenraa

Her får du overblikket: Det kan du opleve i Aabenraa i efterårsferien

Ugeavisen Aabenraa

Løvbjerg forvandler grillbar til flaskerum: Giver flere fordele til kunderne

Ugeavisen Aabenraa

Tommy blev ved med at prikke til chefen: Nu har han fået opfyldt drømmen om at blive selvstændig ved at købe chefens klinikker

Ugeavisen Aabenraa

Ingen adgang for voksne: Restaurant Bloom var børnenes for en aften

Ugeavisen Aabenraa

Juletog bliver til spøgelsestog: Kører i gågaden til Halloween

Ugeavisen Aabenraa

Efter 11 år på Storetorv er det slut: Julehjertebyen flytter

Ugeavisen Aabenraa

Efter endnu en aften med et fyldt Storetorv: Nu bliver Kim Larsen-fællessang en tradition

Ugeavisen Aabenraa

Opbakningen halter: Husk at din støtte kan give resultater og lokal stolthed

Ugeavisen Aabenraa

225 gæster overvældede direktør: Havnen åbner helt sikkert dørene for naboerne igen

Ugeavisen Aabenraa

Kommunens arkitektur blev hædret: Hængende Ly løb med to priser

Ugeavisen Aabenraa

Sønderjysk topatlet må vende hver en krone: Søger efter sponsorer for at nå stort OL-mål

Ugeavisen Aabenraa

10. Aabenraa ramt af stor nedgang i elevtallet: Efterskolerne trækker ekstra i år

Ugeavisen Aabenraa

Efter syv måneders vejarbejde: Nu åbner Løgumklostervej snart igen

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder: Kim Larsens sange fik hyggen frem i regnvejret

Ugeavisen Aabenraa

Bind og Bloom inviterer børnene på fin middag: Overskuddet går til udsatte børn og unge

Ugeavisen Aabenraa

Hvor er den gode legeplads i byen? Børnefamilierne mangler et samlingssted i Aabenraa

Ugeavisen Aabenraa

Man skal selv tage initiativet, lyder det gode råd fra en by på landet: I Kliplev sørger de selv for nye legepladser

Ugeavisen Aabenraa

Kenneth får altid det samme spørgsmål fra sine børn på 4 og 7 år: Far, hvor er de gode legepladser henne?

Ugeavisen Aabenraa

Jane har givet sig selv en udfordring: Skal gå en maraton på god grundform og stædighed

Ugeavisen Aabenraa

2 år, 3 måneder og 13 dage efter: Endelig fik skyttebrødre en ny konge

Annonce