Aabenraa: Morten Rask Koch Dahl er tiltrådt som partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aabenraa den 1. februar 2021. Han har mere end 22 års erfaring fra den finansielle sektor, senest som filialdirektør i Nordea Aabenraa og Sønderborg.
- Vi er glade for, at vi nu har fundet en stærk partner til vores erhvervscenter i Aabenraa med stor erfaring fra den finansielle sektor, siger Poul Erik Bech i en pressemeddelelse.
Morten Rask Koch Dahl glæder sig også til samarbejdet.
- Jeg glæder mig sindssygt meget til at starte, og det har altid tiltrukket mig meget at være selvstændig erhvervsdrivende, som jeg får lov til i EDC Erhverv som partner, siger han.